Sommerens tørke har påvirket vandløbene i en sådan grad at det vil kunne mærkes flere år frem, vurderer ekspert.
Vandløbene stønner efter vand, og det kan tage flere år, før flere af landets vandløb kommer sig helt oven på sommerens tørke.
Det mener seniorspecialist i vandløb i ingeniørfirmaet Niras, Morten Lauge Fejerskov, der har en ph.d. i vandløbsøkologi og tidligere har været ansat på Aalborg Universitet som lektor i naturgeografi.
Tørken har betydet, at vandinsekter og andre smådyr er døde i stort tal, og de vil være lang tid om at komme tilbage. Derfor kan fiskelivet i åerne også være præget flere år frem, da fiskene lever af smådyrene, påpeger Morten Lauge Fejerskov.
"Vi kan se nogle levende effekter fra sådan en tørke i to, tre og fire år. Så vi skal passe ekstra på vores vandløb de næste par år", siger han.
Det skriver DR Sjælland.
Landbrug og vandværker påvirker vandløbenes fremtid
Derfor mener han også, at der derfor skal helt andre boller på suppen, når vi i fremtiden planlægger, hvordan vi bruger vand til for eksempel drikkevand eller markvanding.
Både vandværker og landbruget skal nemlig være bevidste om, at det kan skade vandløbene kraftigt, hvis der hentes for meget vand tæt på vandløbene.
"Vi bliver nødt til at tænke over i fremtidige tørkescenarier, om vi i virkeligheden fra forsyningernes side og fra markvandingernes side skal slukke de boringer, der står tættest på vandløbene. For de vandboringer, der står tættest på vandløbene, vil påvirke vandløbene allermest", lyder det fra Morten Lauge Fejerskov.
Hvis der skal være vand tilbage i vandløbene, så livet kan blive genoprettet, skal vandværkerne og forsyningsselskaberne for eksempel overveje, om de i tørkeperioder skal undlade at hente vand tæt på vandløbene, mener vandløbseksperten.
"Landbruget skal overveje, hvor vigtige de her områder er i forhold til deres drift. Man kunne forestille sig at bruge områderne til afgræsning i stedet for til intensiv landbrugsdrift", siger han til DR Sjælland.
Græsenge kan være løsning på vandløbstørke
Grønne enge, der bruges til græsning for kreaturer og heste, kan således i højere grad holde på vandet og afgive vand gradvis i modsætning til i dag, hvor intensiv dræning betyder, at der i regnfulde perioder er oversvømmelser, mens der i tørkeperioder mangler vand i vandløbene, påpeger Morten Lauge Fejerskov.
"Det vil betyde en mere stabil vandføring i åer og bække i stedet for henholdsvis udtørring og oversvømmelse", siger han.
Det betyder ikke, at landmænd og vandværkerne nødvendigvis skal lukke helt for boringerne tæt på vandløbene. De skal i stedet bruges på de rigtige tidspunkter.
"I de situationer, hvor vi har for lidt vand og tørke, kan vi bruge de dybe boringer, som ikke påvirker vandløbene til drikkevandsforsyning. I de perioder, hvor der er vand nok, kan man godt pumpe relativt tæt på vandløbene".
Forslag er et "quickfix"
Lars Hvidtfeldt, der er godsejer og viceformand for Landbrug og Fødevarer, er langt fra enig i de forslag, som Morten Lauge Fejerskov kommer med.
"Det her forslag er et "quickfix", der ikke vil løse den aktuelle situation. Hvis vi kigger ud i landskabet på de naturlige og kunstige søer, er de også tørret helt ud, fordi fordampningen har været enorm", siger han til DR Sjælland.
Derudover er mange vandløb menneskeskabte. Derfor mener viceformanden, at situationen for mange danske vandløb er en helt anden.
"Vi skal huske, at mange af vores vandløb er menneskeskabte. De er skabt, da landsbyer skulle af med vand, mens landbruget skulle af med drænvandet. Så de ådale og engområder, som Morten Lauge Fejerskov taler om, findes der ikke så mange af", sig han.
Lars Hvidtfeldt påpeger også, at det ikke er landbruget, som er forvalteren af de forskellige vandløb.
"Det er kommunen, som står for forvaltningen af vandløb. Vi har så foreslået nogle virkemidler, som sikrer afvanding i naturen og miljøet. Det kan være eksempelvis være vandparkering", siger han.
Det betyder, at man i nogle områder holder vandet tilbage i kortere eller længere perioder for at opnå en bedre vandregulering.
