Tyske slagtesvin står stille

Noteringen for slagtesvin i Tyskland er igen uforandret på et lavt niveau.

Mens der meldes om rekordpriser for amerikanske slagtesvin ved udgangen af 2021, er der ikke nogen opløftende meldinger for prissætningen på slagtesvin i Tyskland.

Noteringen hos VEZG lander igen på beskedne 1,23 euro pr. kg.

Ifølge tyske AMI er afsætningen af slagtesvin forløbet uden større problemer hen over årsskiftet. Efterspørgslen meldes samtidig at være ret afdæmpet på grund af corona-situationen, og med helligdage i flere delstater er slagtekapaciteten begrænset. Udbuddet er samtidig tilstrækkeligt til at imødekomme efterspørgslen.

Samlet set meldes markedet derfor at være i balance, og noteringen forbliver dermed igen uforandret.

Noteringen på 1,23 euro pr. kg er en smule over gennemsnittet for de seneste 12 uger, der ifølge Danske Svineproducenters opgørelse er på 1,21 euro. Set over de seneste 12 måneder er noteringen på 1,33 euro.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle