Engang - ingen datoer er i sigte - skal EU optage Ukraine. På nye betingelser. Og hvem skal betale?
Direktør for handel, marked og ernæring Jan Laustsen i Landbrug & Fødevarer bakker fuldt ud op om hjælpen til Ukraine med toldnedsættelse og kvotefrie tilgange til EU-markederne. Men han tilføjer også, at tiden er til at se på en aftale om en begrænsning af mængderne eller i hvert fald finde modeller, der gør, at de ikke bliver det styrende indenfor samhandlen og prisudviklingen.
- Der er enighed om at stramme op, og den debat er højaktuel. Det bliver lige nu debatteret i EU-institutionerne.
Et andet EU
- Vi vil gerne give ukrainerne udsigt til et medlemskab. Vi prøver at skabe en situation, hvor Ukraine kan komme tættere på os, Men man skal være opmærksom på, det bliver et andet EU, landet en dag bliver medlem af, siger Jan Laustsen.
Et medlemskab giver fred og sikkerhed og stabilitet. Spørgsmålet er så: Hvad koster det så for fødevareklyngen? Og i resten af samfundet?
- Det ville være mærkeligt, hvis det kun var landbrugspolitikken, der skulle holde for. Ikke al finansiering bør komme derfra. Der er brug for en bred tilgang. Midlet skal modsvare det mål, vi har. Måske skal landbrugspolitikken tilføres flere penge for at imødekomme optagelsen af et stort landbrugsland - eller at vi alle skal betale mere til EU-samarbejdet? Det er storpolitik, men i og med, at Ukraine er et stort landbrugssamfund, kan det ikke være den eneste sektor i EU, som sørger for, at optagelsen lykkes, siger Jan Laustsen og understreger, at der ikke kommer en løsning på kort sigt.
Ukraine skal igennem et stort genopbygningsarbejde, og alle har en interesse i, at landet ikke knækker sammen. Ukraine er stadig et marked, hvor for eksempel agroindustrien har potentialer, og landet er stadig en betydende faktor hvad angår korn og oliefrø.
