Martin Korsbæk fra Fjerritslev er blandt de kun 13 minkavlere, som har ansøgt om dvaleordning og ønsker at starte produktionen op igen.
13 minkavlere har ansøgt om penge til at kunne holde deres virksomhed i dvale og så fortsætte driften, hvis minkavl igen bliver tilladt i Danmark.
Blandt dem er 28-årige Martin Korsbæk fra Fjerritslev. Han fortæller til Nordjyske, at han har været selvstændig minkavler, siden han var 19 år, og i branchen, siden han var 16.
- Det bliver et kæmpe arbejde at bygge det hele op igen. De fleste kalder mig en tosse, men jeg har aldrig lavet andet og jeg tror på, at det bliver en god forretning igen. Verdensmarkedet er i stort underskud for skind og vi var verdens bedste til at avle mink i Danmark, siger 28-årige Martin Korsbæk til Nordjyske.
Han indrømmer, at det bliver en stor opgave at bygge foderproduktion og pelsning op fra bunden igen, men han er fuld af energi og gåpåmod. Martin Korsbæk vurderer, at hvis alt går vel, så kan minkavl blive en god forretning igen for ham, to år efter opstarten, altså fra 2025.
Da han lukkede sin egen minkfarm ved Fjerritslev havde han 1100 avlstæver. Han vil gerne op på samme antal. Han har dog kun råd til 600 avlstæver, regner han med. Resten må han låne sig til, hvis han altså kan.
Afklaring i maj
Mens 13 minkavlere har søgt om dvaleordning, har 1246 modsat ansøgt om erstatning, fordi de forventer at lukke deres avl af mink. Det viser tal fra Fødevarestyrelsen.
Ved midnat natten til lørdag i sidste uge udløb fristen for, hvornår danske minkavlere kunne søge om det, styrelsen kalder dvalekompensation eller nedlukningserstatning.
Det vides ikke, om alle minkavlere i Danmark har søgt. Men Fødevarestyrelsen skriver på sin hjemmeside, at den forventede at modtage ansøgninger fra omkring 1200 minkvirksomheder.
Det er midlertidigt forbudt at opdrætte mink og har været det, siden millioner af mink blev slået ned i efteråret og vinteren 2020. Det var en politisk beslutning, som blev taget af frygt for nye mutationer af coronavirus.
I den forbindelse blev der i januar 2021 indgået en politisk aftale om erstatning til minkavlerne og de berørte følgeerhverv. Den samlede pris for minkerstatningen kan blive op mod 19 milliarder kroner.
Efter planen skal minkavl igen være muligt fra næste år. Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har tidligere oplyst, at Statens Serum Institut 2. maj vil komme med en vurdering af, om det er folkesundhedsmæssigt forsvarligt.
Faktaboks
Aftalen om minkkompensation
- Minkavlerne modtager en erstatning for de mink, der er slået ned i 2020, men som ikke blev pelset og derfor ikke kan sælges. Minkavlerne modtager erstatning for tabt fremtidig indtjening i 2022-2030.
- Den forventede restværdi at minkavlernes uudnyttede ting, som for eksempel stalde og bure, erstattes.
- Følgeerhverv som fodercentraler, pelserier eller minkauktionshuse, der er afhængige af minkavl, kan også få erstatning, hvis over halvdelen af omsætningen er baseret på dansk minkavl.
- Udbetalingen af den såkaldte tempobonus, som regeringen lavede for at få minkavlerne til at aflive deres mink hurtigt, ventes at blive udbetalt i februar.
- Aftalen indeholder en dvaleordning, så avlere kan genoptage erhvervet, når forbuddet om hold af mink udløber næste år.
- Med aftalen forventes der at blive udbetalt mellem 10,9 og 11,9 mia. kroner i direkte erstatning til minkavlerne. Dette vil ske på baggrund af en individuel vurdering.
- Hertil kommer erstatning på mellem 3,1 og 4,1 mia. kroner til følgeerhverv og omstilling.
- Der forventes udgifter mellem 1,9 og 3,1 mia. kroner til nedrivning af anlæg mv.
Finansministeriet og Erhvervsministeriet
