I Holland vil staten nu bruge 185 milliarder kroner på at reducere bestanden af husdyr med en tredjedel. Det er et skræmmeeksempel, men der er god grund til at kigge på Holland alligevel. Det skriver chefredaktør hos Landbrugsavisen Christian Friis Hansen.
"En ny regeringskoalition i Holland vil have reduceret antallet af husdyr med en tredjedel. Man vil således afsætte 185 milliarder kroner til formålet, og helt konkret skal det ske ved statsligt opkøb af bedrifter, som så lukkes.
Indtil nu er dette dramatiske tiltag ikke ført ud i livet, men det foreslås i et land, der i forvejen ingen problemer har med radikale beslutninger. Eksempelvis besluttede man i Holland, inden corona, at gøre minkavl forbudt.
Selv om vi i Danmark - heldigvis og endnu - har en anden tilgang end hollænderne, er der grund til at kigge til træskolandet alligevel. Det vil en del mennesker nemlig gøre af den grund, at de vil fremhæve Holland som foregangsland. Som landet, der er helt i front i klimakampen og andet fra den nærmest bundløse brønd af klassiske klimafloskler.
Men man kan jo kigge af forskelllige grunde.
Holland har en relativt stærk landbrugseksport, der i runde tal er på godt 700 milliarder kroner årligt. Så hvad mon der vil ske, hvis antallet af husdyr tvangsmæssigt reduceres med en tredjedel?
Hvis forslaget gennemføres, vil der blive eksporteret færre landbrugsprodukter fra Holland til et marked, der alt andet lige vil byde på den samme efterspørgsel.
Med mindre, man i alle verdens eksporterende lande vælger samme løsning - og det gør man ikke - vil der bare ske det, at produktionen så øges i et andet land. Et andet sted vil der komme mere mælk i kartoner, et andet sted vil der blive pakket mere oksekød til kølediskene.
I den bedste af alle verdener ville varerne nu blive fremstillet i et land, der producerer endnu mere klimavenligt end Holland. Det kunne være Danmark, hvor vores nationale udledning af klimagasser så samlet set ville stige samtidig med, at verdens udledning ville falde. Men risikoen er, at fødevarerne i stedet vil blive produceret i lande med en mere afslappet tilgang til udledning af klimagasser.
Så egentlig burde det hollandske eksempel på dette område være pligtlæsning for alle politikere og beslutningstagere.
Med mindre ens dagsorden alene er at pudse sin moralske glorie, må man, uagtet hvor godt man vil det for verdens klima, tage disse markedsmæssige naturlove i bestik. Andet er ganske enkelt uansvarligt.
Det er uansvarligt at foregøgle folk, at en ensidig national reduktion af klimagasser opnået eksempelvis ved at forbyde husdyrproduktion eller dele af den, i en globaliseret verden ikke vil blive modsvaret af en øget produktion et andet sted.
Man kan med pålagte afgifter og lignende gøre det dyrere at producere en given vare, men den regning vil i sagens natur blive lagt på varen. Hvis det så fører til en faldende efterspørgsel, eller hvis ændrede ideologiske holdninger blandt forbrugerne gør det, vil produktionen og dermed udbuddet tilsvarende falde, og producenterne må så lave nogle andre varer.
Længere er den faktisk ikke".
