Samtidig fik han mere ud af sin husdyrgødning.
For Jens Krogh, Strellev, var der to gode grunde til at bygge et biogasanlæg. Dels vil han gerne, at hans bedrift arbejder på flere områder end mælkeproduktion, og her var energiproduktion oplagt. Dels har han store mængder dybstrøelse fra de 135 køer med fuldt opdræt, som kan blive meget bedre gødning for planterne i marken, hvis de kommer gennem et biogasanlæg.
»Vores udbytter er ikke, som vi gerne vil have dem, så det var gødningsdelen, der satte det i gang, men det er energien, vi tjener pengene på,« siger han.
I dag står et biogasanlæg til 12,5 mio. kr. bag staldene. 30 procent er betalt med tilskud. Det bruger 70 ton gylle og dybstrøelse i døgnet og producerer 340 kWh i timen, som sælges for 1,19 kr. pr. kWh. Desuden opvarmer han privaten med overskudsvarme.
Anlægget modtager økologisk gylle fra tre naboer, og desuden kommer der lidt konventionel græsensilage i. Det kan nemlig hjælpe med at styre energiproduktionen, så den bliver jævn og tilstrækkelig høj.
»Det er ligesom kraftfoder til køer,« siger han.
Arbejdsbyrden ligger - nu hvor han er godt i gang - i at fodre det, og det tager cirka en halv time om dagen.
»Og så er der en alarm på en pumpe eller noget en gang imellem,« tilføjer han.
Skulle noget gøres om, ville han have bygget en ekstra tank på anlægget, så opholdstiden i anlægget kunne øges ud over de 65 dage, det i dag er i anlægget.
»Så ville jeg få større fleksibilitet på, hvad jeg kan putte i anlægget,« siger han.
Faktaboks
- 5 procent af den producerede strøm driver snegle, pumper og omrører.
- Resten sælges til el-nettet.
- 1/3 af varmeproduktionen bruges til at holde temperaturen i de to reaktorer.
