Britiske mælkeproducenter står i kø for at blive andelshavere i Arla. Det skyldes, at selskabet betaler bedre end langt de fleste øvrige mejerier.
Arlas mælkepris får de øvrige britiske mejerier og mælkeproducenter til at rive sig i håret.
Det mener den kendte britiske mælkepris-analytiker Ian Potter, der i sine jævnlige mail-udsendinger giver mælkeproducenter i Storbritannien mulighed for at få overblik over mejerilandskabet og dets store forskelle i afregning.
I den seneste mail giver Ian Potter udtryk for, at Arla er det selskab, som andre mejerier stræber efter at nå.
"Arla fortsætter med at være den ledende britiske mælke-køber, som de har været de sidste år", bemærker han og påpeger, at mælkepris-stigningen som kommer fra 1. oktober er et positivt signal ved indgangen til vinteren.
Med oktober-prissstigningen ender Arla på en britisk afregning på 29,76 ppl - i dagskurser oversat til 243,61 øre per kilo. Dette ligger over langt de fleste andre mejeriselskaber, såvel private som andelsselskaber.
Arla har flere gange meldt, at der er venteliste på at blive andelshaver i Storbritannien. De seneste år har selskabet ikke taget flere ejere ind lokalt. Mejeriet er et af landets absolut største målt i såvel mælkemængde som omsætning.
Flere selskaber afregner 212-221 øre per kilo
Dairy Crest, det store mejeri, der nu er ejet af canadiske Saputo, har meldt, at de holder sig på 29,15 ppl., 238,62 øre per kilo.
Storbritannien har i mange år været domineret af private mejerier, som mælkeproducenterne har skældt ud på for at "skumme fløden". En række af disse private mejerier, som Storbritannien stadig har en lang række af, ligger på mælkepriser på 26,50-27 pence per liter, svarende til 212,83 til 221,02 øre per kilo i oktober.
Derimod lægger det andet store andelsselskab, nemlig First Milk, sig fortsat på 28,15 ppl, 230,43 øre per kilo, vel at mærke inklusive den såkaldte member premium, som kan oversættes noget i retning af efterbetaling.
Hvordan efterbetalingen fra Arla indregnes i disse priser, fremgår ikke. Der kan desuden være forskelle i tillæg og fradrag for logistik og værdistoffer, som ikke fremgår af opgørelsen. Arlas valutamodel, hvor kursudsving på pund og euro udlignes over 8 kvartaler skal også tages in mente.
Ud over de britiske konkurrenter er FrieslandCampina en af de store konkurrenter for Arla Foods, når det gælder at være førende i mælkepris. Her nævnte topchef Peder Tuborgh så sent som ved mejeriselskabets halvårsregnskab, at Arla i år "ligger en spids foran" ærkerivalen.
Store forskelle i mælkepriser i England
Storbritannien har tradition for en lang række af forskelle både regionalt og selskaberne imellem, hvad angår afregningen af mælk. Også internt i selskaberne er der forskel på, om den enkelte mælkeproducent har kontrakt på at levere mælk målrettet en bestemt supermarkedskæde med egne, ekstra standarder, leverancer til osteproduktion eller til drikkemælk.
Netop det faktum, at Arla ligger i toppen af det britiske felt hvad angår mælkepris, har flere gange været et kritikpunkt for de danske mælkeproducenter i LDM. Arlas mælkepris til samtlige andelshavere i selskabet, fra Sverige til Holland er den samme - reguleret for valutaudsving gennem selskabets valutamodel over 8 kvartaler.
Arla har en fjerdedel af sin forretning og omsætning i Storbritannien, svarende til omkring 20 mia. kroner årligt. Ud over salget af lokale mærkevarer som smørbrandet Anchor og drikkemælken Cravendale, består forretningen også i at importerer mærker som Lurpak.
Lige nu venter både britisk og europæisk fødevareindustri på de altafgørende forhandlinger om, hvordan samhandlen skal forløbe næste år, når Storbritannien endeligt ventes at forlade EU.
