Arla leverer - men mælkebønder er hårdt pressede

Selv om Arla øger indtjeningen og i det sidste år har ligget i europæisk top på mælkeprisen, er det ikke nok til at sikre økonomisk sammenhæng for Arlas mælkeproducenter.

Så klart var budskabet torsdag, da mejerikoncernen offentliggjorde regnskab.

Formand Jan Toft Nørgaard kom nemlig med en dyster spådom for mælkeproducenterne, hvis ikke der fra politisk hold værnes om branchen i de kommende klima-tiltag.

»I princippet har vi været et af de bedste mejerier på acontoprisen hele året. Og vi kommer samtidig med en god efterbetaling. Men selv om vi gør det, er der mange af os mælkeproducenter, der ikke kan få det til at hænge sammen«, fortalte formanden og tilføjede, at det især er gældende i Centraleuropa og Danmark, at omkostningerne stiger langt mere, end hvad mælkeprisen kan honorere.

Konkret frygter formanden for de politiske initiativer i EU med ’from farm to fork’-strategien. Men også de danske - og øvrige nationale - initiativer, der er undervejs, kan vise sig som trusler.

Konkret er det hele klimaregningen for de mange tiltag og investeringer, som Arlaformanden frygter.

»Hvis vi skal betale de regninger, skal vi også have de værdier, der ligger i co2-reduktionerne. Ellers har vi ikke en chance for at betale de investeringer, der skal til«, lød det.

»Der er flere udfordringer, end jeg kan se svar. Derfor er vi utroligt opmærksomme på, at der bliver taget hånd om det her«, sagde formanden, der understregede nødvendigheden af en fælles politisk indsats i Arlas mange andels-lande.

»Og så skal vi landmænd rykke sammen i bussen, så vi sikrer, at vi får gavn af CO2-certifikater og i fællesskab tager ansvar for, at værdierne placeres der, hvor de er skabt«.

Bedre end ventet

Med fokus på den eksterne bundlinje hos producenterne frem for Arlas egen spillede formanden dermed et andet fokus ind i regnskabsrapporteringen.

Et fokus, der ellers kunne have ligget entydigt på beslutning om at udbetale næsten dobbelt op på efterbetalingen - en bonus på 120.000 kroner ekstra for danske mælkeproducenter i snit.

Arlas generelle nøgletal var ellers også i den absolut pænere ende. Trods covid-19s grumme favntag har Arla formået at holde sine nøgletal, hvor de var målsat til at lande for året.

Især hvis man sammenligner internationalt med konkurrenter, der har været hårdt udfordret af svære vækstmarkeder, nedlukkede foodservice-kanaler og besvær med at svinge mælkemængder rundt til afsætning i detailledet.

Den hurtige opsummering lyder på rekordsalg af mærkevarer - især båret frem af smørklenodiet Lurpak.

Faktisk melder topcheferne, at det, som Tuborgh selv har kaldt ’den værste krise, han har stået i som topchef’, har overrasket dem gang på gang. Og primært til den positive side, når det gjaldt indtjening.