Dronning Elizabeth: Aldrig mere ny pels

Hun har længe nydt at klæ-de sig i pelstøj, Storbritanniens 93-årige dronning Elizabeth 2.

Men nu bliver der længere mellem pelsene i dronningens garderobe, og når hun optræder ved officielle lejligheder.

Det fortæller Angela Kelly, der har været dronningens skrædder og fortrolige gennem 25 år, i sin nye bog ’The Other Side of the Coin’.

Fremover skal dronningens frakker, jakker, hatte og kjoler designes uden brug af ægte pels, og hvis det er nødvendigt med pels, bliver der kun brugt kunstig pels.

I bogen skriver Angela Kelly, at mink på en af dronningens frakker allerede er erstattet af kunstig pels, og at dronningen vil klæde sig i kunstig pels, hvis hun skal deltage i et arrangement i særligt koldt vejr.

Avisen The Telegraph refererer en talsmand fra kongehuset for at sige, at der fremover bliver brugt kunstig pels, når dronningen skal have nye klæder. Hun vil dog fortsat klæde sig i tøj, der allerede hænger i garderoben og er designet med ægte pels.

Dronningen er flere gange blevet kritiseret af dyreværnsorganisationer for at bære ægte pels.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle