Gråkjær fik over én mia. i omsætning

Fremgang i salget af staldbyggerier på 150 mio. kr. det sidste år.

Aktieselskabet Gråkjær i Holstebro, der bygger stalde, har nu rundet en mia. kr. i omsætning. Regnskabet for 2007-08 viser en omsætning på 1.098 mio. kr. En fremgang på mere end 150 mio. i forhold til året før.

Resultatet før skat blev 55 mio. mod 40 mio. året før, skriver ErhvervsBladet.

Det gode resultat er opnået på trods af et mislykket forsøg på at overføre Gråkjærs byggekoncept til Rusland og Ukraine. Det gav et tab på cirka syv mio. kr.

Gråkjær har nu trukket sig fra de to markeder og har i stedet oprustet i Tyskland.

Gråkjær er i dag Nordeuropas største totalleverandør af staldbyggerier.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle