Kvittede vikarjob for at indføre ny kvægrace

Douwe Osinga kom til Danmark i 1996 og drev en kvæggård frem til 2004, hvor han blev landbrugsvikar. Men kun for en kort stund, da Bayern Genetik manglede en repræsentant i Danmark til at udbrede Fleckvieh-racen. Foto: Peter W. Mogensen

»Vi kom til Danmark og købte en kvæggård i 1996, som vi drev frem til 2004. Herefter var jeg landbrugsvikar en overgang, men så kom jeg ad omveje i kontakt med Bayern Genetic, som var i gang med at udbrede racen på verdensplan, men de manglede en repræsentant i Danmark.«

»Ærlig talt kendte jeg ikke racen i 2004, men Bayern Genetik inviterede mig til Bayern og Holland for at se renracede Fleckvieh-besætninger, og jeg kunne ret hurtigt se racens potentiale.«

»Det er en to-formåls-race, som både kan levere kød og mælk, og som har en høj sundhed. Både som renracet og krydsning er det en god malkeko, som kan give mælk med højt indhold af værdistof uden samtidig at blive syg. Og så tæller det også med, at tyrekalvene er meget mere værd end Holstein tyrekalve. Ofte får man dobbelt så meget for en Fleckvieh tyrekalv som for en Holstein tyrekalv.«

»Jeg har cirka otte landmænd, som er i gang med at krydse deres besætning helt over til Fleckvieh, og 30-35 andre som prøver racen af til krydsning. De landmænd servicerer jeg med sæd fra Bayern Genetik, og nogle enkelte har også købt embryoner med renracede kalve, så de slipper for det lange, seje arbejde med at krydse over. De landmænd, som er længst i krydsningsarbejdet, har 87 procent renracede Fleckvieh-kvæg.«

»Det er et spændende arbejde, fordi jeg møder mange landmænd. Jeg kan ikke endnu leve af at sælge Fleckvieh-genetik, så jeg sælger også blandt andet mælkepulver og græs- og majsfrø fra Holland og Tjekkiet.«

»Hvis flere kvægbrugere indser potentialet i krydsning, kan racen nå langt. Bare se på svinefolkene - de krydser altid for at få den bedste økonomi.«