Irerne kan komme ud af mælkekrisen bedre end de fleste. For trods EU’s laveste mælkepris arbejder de irske mælkebønder fortsat på øge produktionen af mælk med 50 procent frem mod 2020. En lav gæld gør det muligt at overleve dette kriseår.
Skruer, tagplader, lidt træ og en klat cement.
En irsk malkeko kræver ikke meget af sit vinterhi, og det begrænsede behov for investeringer i bygninger nyder landets 17.000 mælkeproducenter godt af i en tid, hvor de med cirka 21 eurocent pr. liter får den laveste mælkepris i EU.
Trods et tab på 40 til 50 øre pr. produceret kg mælk jagter den irske mælkesektor fortsat målene i den nationale plan, Food Harvest 2020, hvor mælkeindvejningen skal være øget med 50 procent.
»For den enkelte producent handler det om at fortynde omkostningerne, så man kan klare en lav mælkepris som nu. De fleste har fire-fem års planer for bedriften, hvori udvidelse indgår, og det vil ét enkelt år med krise ikke ændre på,« mener Tom Dunne, formand for de irske producenter i European Dairy Farmers.
Ifølge Sean O’Leary, formand for mælkeproducenterne i den irske landboorganisation IFA, handler det også om at forsvare en markedsposition.
»Vi eksporterer 85 procent af mælken, og den position skal vi fastholde og udbygge. Hvis vi tøver nu, så mister vi markedsandele, og det kan blive fatalt for branchen på den lange bane,« mener han.
Bred opbakning
Løsningen på likviditetsproblemerne hos de irske mælkeproducenter kan være, at de irske pengeinstitutter udsteder lån med lave renter til mælkeproducenterne, som kan vente med afdrag, til mælkeprisen stiger. Det arbejder den irske landboorganisation IFA for, og Sean O’Leary er optimistisk.
»Vi har en god chance for at få tiltagene gennemført, da vi har en regering, som sætter landbruget forrest, fordi det bidrager til nationaløkonomien. Samtidig er landbrugets finansielle samarbejdspartnere overbevist om, at irsk mælkeproduktion kan blive toneangivende i EU på den lange bane. Det giver medvind i de politiske forhandlinger,« siger han.
Og opbakning kan irerne få brug for, da ingen af de dominerende mejerier, Glanbia, Dairygold eller Kerry Agrobusiness, vil afvise yderlige prisfald på mælk i de kommende måneder.
»Efteråret bliver svært, for her skal betalingerne for gødning og maskinstation falde, og i oktober skal vi betale skat. Da 2015 var et godt år for os, venter der for de fleste en stor regning fra skattevæsenet, som man ikke kan udsætte eller undgå,« påpeger Tom Dunne.
Lav gæld en fordel nu
Til gengæld venter der ikke store terminsbetalinger til flertallet af de irske mælkeproducenter. Ifølge Tom Dunne er op mod 80 procent gældfrie, og det er meget få som har en høj gæld, som efter irske standarder er mere end 2.500 euro pr. ko (cirka 19.000 dkr.).
I gennemsnit har en irsk mælkeproducent med 80 køer en gæld på 461.000 kroner, og det skyldes især begrænsede investeringer i bygninger, lempelig overdragelse af ejendomme ved generationsskifte og leje af jord frem for køb.
»De hårdest ramte lige nu er dem, som har investeret massivt i en større produktion. Men vi kan se, at bankerne er villige til at hjælpe dem igennem krisen,« siger Tom Dunne.
Han fremhæver de irske mælkeproducenters evne til at producere mælk til en lav pris. En evne som betyder, at flere har skåret en del af produktionsprisen tidligt i perioden med lav mælkepris.
Blandt andet har landmændene sparet på det indkøbte kraftfoder, og det vil drosle den irske mælke-vækst en anelse ned, da køernes ydelse forventes at falde. Nogle vælger også at slagte lidt flere køer for at kunne betale regningerne, og endelig menes et koldt forår at være årsagen til, at mælkeindvejningen faldt med 30 millioner kg i april i forhold til samme måned sidste år.
»Det er hårdt, men flertallet vil komme igennem det,« sammenfatter Tom Dunne situationen.
Faktaboks
Irland
- 17.000 mælkeproducenter
- 1,296 millioner malkekøer
- Leverede 6.399 milliarder kg mælk i 2015
- 71 køer pr. producent i 2015
