L&F tager nye midler i brug for at få pesticidafgiften ned.
Et af Landbrug & Fødevarers højest prioriterede indsatsområder er pesticidafgiften, som organisationen ønsker fjernet. Derfor tager L&F nu nye metoder i brug for at komme af med eller få reduceret pesticidafgiften.
L&F foreslår for eksempel, at afgiften reduceres i takt med, at man reducerer pesticiders påvirkninger.
»Hvis der ikke er en påvirkning, eller påvirkningen bliver mindre, er der jo ikke længere noget argument for at fastholde afgiften på nuværende niveau«, siger Niels Peter Nørring, områdedirektør i L&F.
Vil fjerne effekt
Danske landmænd betaler i dag ca. 640 mio. kr. i pesticidafgift årligt. Det er der fire grunde til. Omkring 170 mio. kr. er en basisafgift på hvert sprøjtemiddel. Ca. 200 mio. kr. skyldes sprøjtemidlernes påvirkning af sprøjteførerens sundhed. 160 mio. kr. af afgiften handler om miljøadfærd. og 110 mio. kr. handler om miljøeffekt.
»Vi vil hellere sikre miljø og sundhed med teknologiske løsninger, end at landmænd straffes med afgifter. Med ny teknologi kan man for eksempel reducere eksponeringen af landmænd for pesticider. Når vi kan dokumentere en effekt, er der ikke grund til at betale samme afgift for sundhedspåvirkningen«, siger han.
Han hentyder til, at man for eksempel med lukkede påfyldningssystemer som EziConnect og EasyFlow kan hælde pesticider på en sprøjte uden på nogen måde at have kontakt med midlerne. I marken vil man også med optimering af dysetyper kunne reducere miljøeffekten af pesticiderne, og teknologi vil skabe mere og mere fremgang, forventer Niels Peter Nørring.
Ændret forbrug
De høje afgifter koster ifølge regeringen landmanden i gennemsnit 245 kr. pr. hektar. Det er en Europa-rekord. Kun få andre lande i EU har pesticidafgifter, for eksempel Sverige og Frankrig, og deres afgifter er en brøkdel af de danske, højst 25 kr. pr. hektar i gennemsnit.
Det er dog ikke alene udgiften, der presser landbruget. Afgiften er skruet sammen, så den afhænger af det pågældende pesticids påvirkning. De midler, der påvirker mindst, har de laveste afgifter, og landmændene søger at minimere deres omkostninger.
Ifølge Niels Peter Nørring ville landbruget betale 1,1 mia. kr. i pesticidafgifter, hvis de brugte de samme midler, som før afgiften blev lagt om til at afhænge af pesticidernes belastning. På grund af ændret valg er den samlede afgift ca. 650 mio. kr. Men hvis landmænd ensidigt bruger de mest miljøskånsomme midler hele tiden, risikerer man, at der udvikles resistens mod disse midler hos det, de skal bekæmpe, påpeger eksperter.
Samtidig er afgifterne skyld i, at nogle midler bliver så dyre, at de forsvinder helt fra markedet. Det ensretter også forbruget med risiko for, at der opstår resistens over for pesticider.
Ingen forbrugseffekt
Endelig påpeger Niels Peter Nørring, at afgiften ikke har ret stor betydning for, hvor meget der bliver sprøjtet.
»Den nuværende afgift ændrer på valget af plantebeskyttelsesmiddel, men afgifter har ikke den store betydning for forbruget af det enkelte middel, når valget mellem midler er truffet.. Landmanden vil sprøjte for at sikre afgrøderne og sin økonomi, også selvom pesticidprisen stiger, så afgiften har ikke den ønskede miljøeffekt«, siger han.
