Ribe Dyrskue: Det blev usædvanligt vådt

2021 bliver ikke husket som året med dyrskuer. Ribe var dog undtagelsen.

Alt var klappet og klart til et fantastisk Ribe Dyrskue 2021. Men intet gik som planlagt, fortæller arrangørerne.

Alligevel blev det en rigtig fin dag, som ingen nogensinde vil glemme tilføjer man så også.

Allerede fra morgenstunden fredag var åen rundt om pladsen nemlig gået over sine bredder og vandet strømmede ind på pladsen, så alle dyr måtte læses af andre steder end planlagt.

En kombination af meget regn i Ribes bagland og kraftig vestenvind drev havet ind og lukkede Kammerslusen, hvilket betød, at åen gik over sine bredder.

Dyr og vand

Kammerslusens lukning med åen, der så gik over sine bredder, er ikke tidligere set i juli. Men det skulle ikke hindre dyrskuet i at gå i gang, også selv om vandet efterhånden steg videre ind på pladsen.

Gede- og fåreudstillingen, som var flyttet op på pladsen for at undgå sammenblanding med kvæget på grund af klovsyge, blev ramt som de første. Boksene blev flyttet, men det hjalp kun kort.

Hurtig afvikling

Bedømmelserne blev afviklet i en fart, og herefter forlod dyrene pladsen, da vandet tog over.

Også den store ring med alle kvægbedømmelserne kom under pres, men alle konkurrencer blev dog gennemført.

Hestebedømmelser blev afviklet i mindre ringe, der skulle kun opfindsomhed til at få dem gennemført.

Samtidig kom der mange gæster, som hyggede sig og kiggede på de rekordmange dyr, som nød at komme på græs og til dyrskue igen, vurderer arrangørerne.

Maskinudstillingen var ramt i hele det ene hjørne af pladsen, hvor der på et tidspunkt stod en halv meter vand visse steder. Nogle udstillere rykkede til andre pletter på pladsen, men mange kunne ikke stille meget op og måtte affinde sig med at stå i vand og mangle besøg fra de mange gæster.’

 

Kun gummistøvler virkede der.

Men godt humør prægede dagen. En god dag for de fleste med store udfordringer undervejs, var ledelsens konklusion, da dagen var slut.

9.100 besøgte årets dyrskue og så med egne øjne, hvordan naturen kan tage over, og mennesker bliver de små.

Næste års Ribe Dyrskue finder traditionen tro sted sidste fredag i juli, 29. iuli 2022.

Faktaboks

  • Ribe Dyrskue
  • På grund af corona blev Ribe Dyrskue det første dyrskue i år. Fakta brød bullet: Det blev holdt fredag 30. juli
  • Næste år er det 29. juli, man igen kan samles til dyrskue på Hovedengen

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle