Tidligt 1. slæt kan øge proteinindhold

Alle skriger på mere hjemmeavlet protein, og der er stort fokus på hestebønner, men det er stadig i græs-markerne, man høster mest protein pr. hektar. Det pointerer specialkonsulent i grovfoder, Torben S. Frandsen, Seges.

»Kløvergræsmarkerne er velfungerende proteinfabrikker, og det er ikke mindre interessant nu, hvor protein-foder er blevet meget dyrt, og vi taler om non GM foder«, siger han.

Torben S. Frandsen peger på, at man ved at planlægge sin slætstrategi kan få lidt mere ud af græsmarkerne, økonomisk set. Han anbefaler, at man tager 1. slæt lidt tidligere, en de fleste er tilbøjelige til.

»Der er mange, der jagter stort udbytte i 1. slæt, pga. høj fordøjelighed. Vil man have højt proteinindhold, skal man høste lidt før«, siger han.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle