End ikke et bondeoffer kan fjerne opmærksomheden fra eklatante fejl, lovbrud og forvaltningssvigt, mener LandbrugsAvisens chefredaktør.
"I skakverdenen findes et særligt træk, hvor man ofrer den mindst værdifulde brik på brættet for at beskytte dem med langt højere værdi. Det kaldes et bondeoffer, og det giver mening, fordi der er mange bønder i et spil skak, men kun én konge, som er spillets vigtigste brik og den, som det hele går ud på enten at forsvare eller angribe. Mister man sin konge, er spillet slut.
På den front minder politik en del om skak, og fødevareminister Mogens Jensen (S) fik onsdag at føle, hvad der sker, når man i politik gør et bondeoffer. Nuvel, officielt trak han sig, fordi han vurderede, at der ikke var tilstrækkelig opbakning til ham, men man skal have gået i den realpolitiske dumpeklasse, hvis man ikke de seneste dage har kunnet fornemme den meget strakte arm, som statsminister Mette Frederiksens (S) har holdt Mogens Jensen ud i.
Det har længe stået klart, at der i Mogens Jensens departementer er begået eklatante fejl i håndteringen af minkaflivningerne, og at de var af en alvorlighed, så selv vennerne i rød blok ikke kunne holde hånden under ham. Husk på, det er de samme partier, der helt anderledes ærgerrigt og aggressivt har krævet en undersøgelseskommission i sagen om tidligere integrationsminister Inger Støjbergs (V) håndtering af de såkaldte barnebrude og lovligheden af hendes instrukser.
Hykleriet ville blive for tydeligt, hvis de samme partier trak på skuldrene af et klokkeklart lovbrud i minksagen.
Men det må også stå klart for de samme partier efter læsning af den 24 side lange redegørelse om forløbet, at Mogens Jensen, hans styrelser og ministerium langt fra er de eneste, der har fejlet. Tværtimod fremgår det, at simpelthen hele regeringens ”Udvalg for Covid 19” allerede 1. oktober - altså mere end en måned før den ulovlige instruks om aflivninger også uden for smittezonerne – af Miljø og Fødevareministeriet blev gjort opmærksom på, at der ikke var lovhjemmel til at kræve dyrene aflivet. I dette udvalg sidder seks af regeringens ministre, herunder justitsminister Nick Hækkerup (S), sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og finansminister Nicolai Wammen (S), der alle tre tilmed sidder i regeringens koordinationsudvalg.
Hvorfor ingen, frem til beslutningen blev truffet i koordinationsudvalget den 3. november, for alvor råbte vagt i gevær, er et af danmarkshistoriens alvorligste forvaltningssvigt, da der løbende i den mellemliggende periode blev arbejdet med muligheden for, at alle mink skulle slås ned. Lige så alvorligt er det, at regeringen ikke efterfølgende fik bremset aflivningerne i det sekund, det også for de aller langsomste stod klart, at der manglede lovhjemmel.
For den 4. november om aftenen – dagen efter mødet i regeringens koordinationsudvalg, hvor beslutningen om, at alle mink i Danmark skulle aflives, blev truffet, og samme dag, som pressemødet blev holdt – blev Justitsministeriet særskilt gjort opmærksom på den manglende lovhjemmel af Miljø- og Fødevareministeriet. Landets øverste forvaltere af lov og ret tilsluttede sig endda Miljø- og Fødevareministeriets vurdering dagen efter, og der havde det været den smalleste sag at holde et pressemøde – dem har regeringen jo hidtil vist sig ikke at være fedtede med – og bede minkavlerne uden for smittezonerne stoppe aflivningerne.
Men nej, i stedet gik Mogens Jensen først den efterfølgende weekend i gang med at ringe til støttepartierne for at få opbakning til en hastelovgivning, så lovhjemmelen på efterbevilling kunne tilvejebringes.
Således står det nu klart, at de fleste af regeringens vigtigste ministre på et meget tidligt tidspunkt blev gjort opmærksom på problemerne med lovgivningen, at de ingenting gjort på forkant og at de intet gjorde for at stoppe de ulovlige aflivninger.
Det kan end ikke et bondeoffer fjerne opmærksomheden fra".
