Blomsterstriber tiltrækker kun bestøvere ganske tæt på, mener Danmarks Naturfredningsforening.
Blomsterstriber, lærkepletter og billebanker er en del af markbruget på Ryegaard og Trudsholm Godser, hvor foreningen Verdens bedste Fødevarer holdt debatmøde om fremtidens med onsdag.
Godsejer Johan Scheel kunne fortælle, hvordan han bruger en halv til en hel procent af sine arealer til disse naturtiltag for at øge biodiversiteten i de dyrkede marker. Tiltagene tiltrækker eksempelvis bier, som er under pres og sommerfugle ligesom udyrkede pletter i marken giver fødegrundlag og levesteder for lærker.
Lille effekt
Begejstringen var dog ikke udelt, for i debatten deltog også landbrugspolitisk konsulent Rikke Lundsgaard, Danmarks Naturfredningsforening:
»Det er fint med disse tiltag og kan se kønt ud, men det hjælper mest på den dårlige samvittighed«, fastslog hun.
Hun mener, der er behov for flere blomstrende afgrøder, for at gøre noget for insekterne, for eksempel kløvergræs, og at der skal være flere, større og mere sammenhængende naturtiltag i markerne.
»Et svensk studie viser, at selvom der kommer flere insekter i marker med blomsterstriber, så hjælper det kun på bestøvningen ganske tæt på. Efter få hundrede meter er denne effekt helt væk. Og i landskaber med få naturområder virker blomsterstriber imod hensigten i forhold til bestøvere, fordi blomsterstriberne kommer til at konkurrere om bierne med de afgrøder, der skal bestøves«, sagde Rikke Lundsgaard.
