EF-landmanden: Jeg slog til og købte gård, da vi sagde ja til fællesmarkedet

Man skal aldrig gå med til noget, som man ikke kan forklare konen, når man kommer hjem!

Christian Fly Christensen vil ikke tage æren for at have formuleret ovennævnte leveregel. Men det er den, han har holdt sig til i sit liv som landmand. Ordene faldt på et møde for en halv snes år siden, hvor man blandt andet diskuterede mulighederne for at gå med i renteswap. »Og det har jeg holdt mig fra,« siger Christian Fly, »for jeg kunne faktisk ikke helt gøre rede for, hvad det helt nøjagtigt gik ude på«.

I dag er 70-årige Christian Fly Christensen glad for, at han aldrig begyndte at swappe, men der har været andre tider, hvor han har slået til på det rigtige tidspunkt. Nemlig da Danmark i oktober 1972 sammen med Storbritannien og Irland stemte ja til at søge optagelse i EF med virkning fra 1. januar 1973.

En lys fremtid

»Jeg købte mine bedsteforældres gård Enghave her i Oddense i Salling i november 1972. Det var simpelt hen bare det rigtige tidspunkt, og det blev lettere at tage beslutningen,« fortæller Christian Fly. Som brugsuddelersøn fra Hammel kunne det måske være blevet til så meget andet, men Christian Fly havde altid haft lysten til landmandslivet. Derfor blev han først landvæsenselev, og siden gik turen forbi Næsgård Landbrugsskole. I 1970 var Christian Fly på plads som bestyrer på gården, men det var først, da afstemningen var afgjort og medlemsskabet i hus, at han slog til og blev gårdejer.

»Der havde været megen usikkerhed op til EF-afstemningen, men ja’et gjorde, at vi kunne se fremad, fordi afsætningen til England var sikret,« forklarer Christian Fly og tilføjer: »Vi synes jo alle, at det hele tegnede til at blive en lys fremtid med landbrug. Og det blev en positiv tid. Jeg har bestemt ikke fortrudt mit valg.«

Køer ud, søer ind

Det første, Christian Fly Christensen og hans kone Margrethe gjorde, da de havde overtaget bedsteforældrenes gård, var at sætte køerne ud og i stedet satse på 40 søer med smågrise. I 1980 byggede de til 120 søer. I 2000 blev søerne skiftet ud med slagtesvin, og da de i 2008 gennemførte generationsskifte med sønnen, var det med en årlig produktion på 7.500 slagtesvin i nye stalde og et samlet jordtilliggende inklusiv forpagtninger på 200 hektar. Dertil kommer en amerikanersilo, hvor både hvede, byg, havre og rug bliver blandet og ender som slagtesvinefoder.

»Der var nogle år, hvor landbruget ikke voksede, fordi jeg også havde travlt med bestyrelsesposter i blandt andet DLG. Det tog nogen tid. Så det var en god beslutning, da vi valgte at skifte til slagtesvin,« husker Christian Fly. »Margrethe ville gerne blive ved med at være lærer, og jeg ville helst ikke have folk ansat, så slagterigrisene betød, at jeg selv kunne passe dem.«

Selv om generationsskiftet er gennemført for otte år siden, deltager Christian Fly stadig i den daglige drift på gården få hundrede meter uden for landsbyen Oddense, hvor Christian og Margrethe nu bor i parcelhus.

»Margrethe har stadigvæk sit arbejde som lærer på skolen i Roslev. Og jeg har ikke tænkt mig at begynde at spille golf, så jeg står op klokken syv og kører over på gården og hjælper med at fodre svin,« fortæller Christian Fly, der understreger, » ... at det er sønnen, der bestemmer. Jeg gør det, der bliver sagt.«

»Jeg synes jo nok, at de unge landmænd har hårde betingelser. Men vores søn driver nu 350 hektar, klarer sig godt og har sorte tal på bundlinjen. Han vil gerne udvide til 15.000 slagtesvin. Så skal vi til at bygge til igen. Det, synes jeg, er rart at tænke på.«

Har du lyst til at læse mere om, hvordan det var at være landmand tilbage i tiden? Så klik ind på godhistorie.dk og læs historier, gamle artikler og se billeder fra de sidste 60 år i landbruget. 

Vil du selv være en del af historien? Så send os et billede eller en historie på godhistorie@landbrugsmedierne.dk eller tag et billede med #taklandmand på Instagram.