Regeringen foreslår tilskud til Bovaer i forhandlinger om at nå klimamål i 2025

I slutspurten i de politske forhandlinger om at nå klimamålene i 2025, så har regeringen foreslået at indføre et tilskud til fodertilsætningsstoffet Bovaer. Det skriver flere medier.

På Christiansborg er man lige nu i gang med forhandlingerne om, hvordan vi i Danmark skal nå klimamålet i 2025. 

Her er et forslag fra regeringen om at indføre et tilskud til Bovaer dukket op. Det skriver Altinget. Ifølge mediet sigter SVM-regeringen efter en bred aftale sammen med Konservative, Liberal Alliance, Radikale og SF.

Og senest har regeringen foreslået partierne at indføre et tilskud til landmænd, der vil bruge det metanreducerende stof Bovaer i foder til køer. Det kommer oveni, at dieselafgiften skal skrues op med 60 øre pr liter inklusiv moms ved tankstanderen, som nu er det tiltag, som giver de fleste klimareduktioner blandt forslagene på forhandlingsbordet, skriver Altinget.

Over for Agriwatch bekræfter Enhedslistens  landbrugsordfører Søren Egge Rasmussen, at regeringen har lagt forslaget om tilskud til Bovaer på bordet.

- Det er ikke særlig godt, at komme med det nu. Vi står over for nogle CO2-forhandlinger på landbruget, og der kan der være mange ting i værktøjskassen, og hvis det er, at landmænd vil bruge Bovaer, så kan det være noget, som tæller med i den klimaindsats, man skal lave. Så en tilskudsordning synes vi, er helt forkert, siger han. 

13 danske kvægbesætninger har i øvrigt for nyligt haft Bovaer på menuen, og resultatet er, at det virker. Køer, der får bovaer i foderet, udleder mindre metan. I Arlas afprøvning 28 procent mindre, end hvis køerne ikke fik Bovaer.

/ege

 

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle