Landbruget tjente penge på alle driftsgrene i 2020. Det viser en gennemgang af 200 regnskaber, som seks jyske landboforening i fælleskab offentliggør resultaterne af. Minkbedrifterne er dog udeladt af opgørelsen.
En gennemtrawling af 200 landmænds regnskaber i seks jyske landboforeninger viser, at erhvervet som helhed ikke alene lykkedes med at holde skruen i vandet i 2020. I alle driftsgrene er der tjent penge, og over hele linjen vokser soliditeten som udtryk for at bedrifternes er blevet mere robuste og er i bedre form til at modstå tab.
Det er de seks foreninger LandboThy, Landbo Limfjord, Vestjysk, Djursland Landboforening, Lemvigegnens Landboforening og Agri Nord, der er gået sammen om at komme med de tidlige regnskaber for 2020. Der indgår i alt 200 regnskaber. Mink har tidligere været en del af analysen, men på grund af begivenhederne i driftsgrenen er minklandbrugene ikke med i år.
”Landbruget afvikler gæld og bliver mere solide. Vi har et konkurrencedygtigt erhverv, som godt kan tåle lidt modvind”, fortæller Leif Lanng, Økonomirådgiver, Landbo Limfjord.
Der er i 2019 og 2020 generelt blevet tjent gode penge i landbruget, hvilket har betydet, at der i gennemsnit i 2020 er betalt en skat på 500.000 kr. pr. bedrift
Planteavl tilfredsstillende
Hos planteavlerne har 2020 budt på tilfredsstillende udbytter med acceptable priser på korn. Der er en tendens til lidt større arealer med specialafgrøder, som påvirker dækningsbidragene positivt, mens kapacitetsomkostningerne har været lidt stigende – det er særligt maskinstationsomkostningerne, der har budt på de største stigninger. Planteavlerne har fået afdraget til både bank og kreditforening, som har medvirket til faldende renteudgifter.
”Det er alt i alt et acceptabelt år for planteproduktionen. Der er en tendens til, at der er økonomisk sammenhæng i planteproduktion og også her vokser soliditeten”, fortæller Carsten Sørensen, afdelingsleder, Driftsøkonomi, Djursland Landboforening.
Køer endnu lavere nulpunkt
Hos mælkeproducenterne har der været en lille fremgang i antal køer og areal. Flere køer samt en mindre ydelsesstigning har bevirket, at der i gennemsnit er blevet produceret 75 ton mere mælk pr. ejendom.
”Generelt ser vi i år et fald i prisen på kød, som har påvirket indtjeningen negativt, men rigtig mange har formået at få solgt avlsdyr og på den måde fastholdt en tilfredsstillende indtjening for omsætning af dyr”, siger Peder Østergaard, driftøkonomirådgiver, Lemvigegnens Landboforening.
Året har budt på en stor grovfoderproduktion af god kvalitet, som har påvirket årets resultat i en positiv retning. Grovfoderlagrene ultimo året er således store, og er dermed med til at sikre et godt udgangspunkt for det kommende års mælkeproduktion.
Konsolideringsnulpunktet er faldet til 2,25 kr. pr. kg EKM, og fremstillingsprisen er ligeledes faldet til 2,38 kr. pr kg EKM, hvilket er under de kriterier, som blandt andet mange pengeinstitutter stiller.
Hos de økologiske mælkeproducenter ses der i mellemtiden et fald i indtjeningen. Det skyldes primært et fald på 10 øre i mælkeprisen. Også økologerne har anskaffet sig flere køer, og det sammenholdt med en marginal ydelsesstigning giver et fornuftigt resultat trods lavere priser på både mælk og korn.
Søer i rutsjetur
Også 2020 gav et flot resultat efter finansiering for smågriseproducenterne. Det skal ses i lyset af en ordentlig rutsjebanetur for prisen på grisen.
”Efter et rekordår i 2019 fulgte 2020 godt med, selvom puljenoteringen over året faldt med 490 kr. pr 30 kg’ gris fra top- til bundniveau ved puljeprisen”, fortæller Leif Lanng, økonomirådgiver, Landbo Limfjord.
Hos so-holdet er soliditeten steget fra 18,7 pct. til 20,7 pct., hvilket ligger fint i forhold til de krav finansielle samarbejdspartnere har. Der er også flot fremgang at spore på fravænnede grise pr. årsso, som er steget fra 33,9 i 2019 til 34,9 i 2020.
”Det er en rigtig flot og stor stigning, som bare konstaterer, at de er effektive derude i staldene og formår at løfte opgaven med at optimere”, siger Jørgen Cæsar der er virksomhedsrådgiver i Agri Nord.
Nulpunktspris på 369 kr. pr. smågris er uændret i forhold til 2019, det er selvom man ser at de samlede resultater fra 2019 til 2020 er halveret på grund af værdiændring på besætningen. Likviditetetsoverskuddet er uændret i forhold til 2019.
Slagtesvin slår rekorder
Resultaterne for slagtesvineproducenterne var i 2019 og 2020 overordnet ens, alligevel blev 2020 det absolut bedste år, når man taler likviditet. Årsagen til den gode økonomi skal findes ved den flotte notering samtidig med, at puljeprisen ved smågrisene har haft et historisk fald i 2020.
”Det gunstige bytteforhold mellem slagtesvinepris og smågrisepris var i den grad til slagtesvinproducenternes fordel. De får den store gevinst og skaber en stærk likviditet”, fortæller Morten Spanggaard, afdelingsleder – strategi og virksomhed, LandboThy.
Der er i 2020 opnået et dækningsbidrag ved slagtesvin på 290 kr. pr. slagtesvin. Kravet til nulpunktsdækningsbidraget ved slagtesvin udgør 110 kr.
”Det viser bare, at der er luft i økonomien hos slagtesvineproducenterne, som ligger rigtig godt lige nu – de har skabt gode resultater”, siger Ulrik Sand Poulsen, revisor, Vestjysk.
Generelt ses der ved alle produktionsgrene en stigning i kapacitetsomkostninger, hvor lønnen er en del af årsagen. Hvilket ses som følge af et generelt stigende lønniveau i erhvervet og et behov for at fastholde kvalificeret arbejdskraft.
Der er mulighed for at få flere detaljer om de første regnskabsresultater, når Agri Nord holder onlinekongres den 2. februar, eller hos LandboThy den 9. februar.
Faktaboks
FAKTA: Afregningspriser ved de enkelte driftsgrenene.
- Kvæg kr. 2,59 pr. kg EKM (2019: kr. 2,58 pr. kg EKM)
- Øko. kvæg kr. 3,28 pr. kg EKM (2019: 3,38 pr. kg EKM)
- Smågrise kr. 472 pr. 30 kg gris (2019: 480 pr 30 kg gris)
- Slagtesvin kr. 12,96 pr. kg slagtesvin (2019: 12,13 pr. kg slagtesvin)
