Alternative beregningsmetoder sår tvivl om, hvor vidt bankerne bruger den forkerte markedsværdi for swap-aftaler. Men banken har ingen interesse i, at oplyse forkert markedsværdi, lyder argumentet.
Artikler i dagbladet Børsen og i LandbrugsAvisen har skabt tvivl om beregningerne af markedsværdien på swap er rigtige. Finansdirektør i Sagro Finans, Per Sveistrup, mener ikke, at man med en ny beregningsmetode kan slippe af med sin gæld.
"På det tidspunkt en fast renteswap bliver etableret tager man udgangspunkt i forwardrenten og ud fra den finder man en fastrente sats på swappen. Hvis renteudviklingen udvikler sig som rentekurven viser på etableringstidspunktet, vil man på udløbstidspunktet have modtaget det samme i rente som man har betalt. Dog med undtagelse af den marginal, der bliver lagt oven i aftalen, som er bankens indtjening. Hvis banken ikke skulle have haft noget vil en fastrenteswaps markedsværdi derfor være 0,00 ved etablering" siger Per Sveistrup.
Han siger videre:
"Hvis banken tager udgangspunkt i samme beregningsmetode i hele perioden hvor swappen løber, som de anvender i forbindelse med etablering af swappen, er det svært at påstå at markedsværdien er forkert og jeg har ærlig talt svært ved at se en fordel for banken ved at give en forkert opfattelse af hvad markedsværdien er på et givet tidspunkt".
Der er nævnt, at bankerne ser en fordel i at markedsværdien på kundernes swap er mere negativ end de reelt er. for så kan de få kunderne til at indskyde mere på en sikringskonto. Det giver ifølge Per Sveistrup ingen mening, da mange ikke har penge til at indskyde på en sikringskonto og jo mere skæv en swap er, desto mere skal banken hensætte til tab. I hans optik ser samtlige pengeinstitutter i Danmark og for den sags skyld også i det store udland, gerne at de swapaftaler, de har solgt til deres kunder, havde en markant bedre markedsværdi og gerne positiv, da mange af disse swap har betydet betydelig tab for bankerne samt mange retssager og kostet goodwill.
Indfries swappen hvilket sker ved at der laves en modforretning, vil der normalt ikke blive lagt en marginal ovenpå til banken, da marginalen jo er betalt ved etablering og for hele swappens løbetid.
"Jeg kan jo ikke afvise at nogle banker alligevel kan finde på at indregne en marginal, i en situation hvor det måske drejer sig om en konkurs, hvor banken ønsker størst muligt krav over for boet og hvis der samtidigt er langt rest løbetid på swappen, vil det naturligvis påvirke swappens markedsværdi negativt i forhold til normal indfrielse", siger Per Sveistrup.
Forestiller man sig at det er en Swap på 100 mio. med 15 års restløbetid og de ved nedlukning tager en marginal på 0,25 pct. vil det betyde i runde tal omkring 3,7 mio., som den bliver dyrere at indfri.
Har man fået indfriet en swap og er i tvivl, kan man jo se på den seneste markedsværdi man har fået fra banken (typisk får man dem kvartalsvis) om den afviger meget fra seneste opgørelse, taget højde for om der har være store udsving i renten frem til før tids indfrielsen.
