Grøn tænketank: Arla sætter ambitiøst klimamål - krav til gårdene kan blive strammet

Den grønne tænketank Concito ser positivt på Arlas målsætninger for og investeringer i reduktion af drivhusgasser. De er nødvendige, fordi dokumentation af klimaindsatsen kun bliver vigtigere i fremtiden. Selve mælkeproduktionen risikerer også at få yderligere krav.

Den grønne tænketank Concito ser positivt på Arla Foods’ målsætning for mindre udledning af drivhusgasser i produktionen, hvor virksomheden nu går efter en reduktion på 63 procent i 2030 i forhold til 2015. Tidligere var tallet 30 procent.

Målsætningen gælder for det, man kalder scope 1 og 2, hvilket generelt dækker over mejerierne samt Arlas eget forbrug i produktionen og transport samt indirekte udledninger i forbindelse med den energi, som Arla køber.

”For Arla handler det også om at kunne reducere udledningen i flere lande som Sverige, England og Tyskland. Derfor vil jeg betragte det som ganske ambitiøst med et reduktionsmål på 63 procent i forhold til 2015, selvom de også er hjulpet af den generelle teknologiske udvikling”, siger Michael Minter, programchef for fremtidens fødevarer hos Concito.

Han uddyber, at Arla vil være hjulpet af den generelle teknologiske udvikling ligesom andre virksomheder i forhold til energiforsyning med vedvarende energi fra vindkraft. Det vil gøre det nemme at nå reduktionsmålene i scope 1 og 2 i kraft med, at den produktion bliver udbygget dels i Danmark, men også i andre lande.

Der er dog også brug for Arlas egne investeringer i ny teknologi, som Peder Tuborgh fortalte til landbrugsavisen.dk i forbindelse med annonceringen af de nye mål. De 63 procents reduktion i scope 1 og 2 kommer ikke af sig selv med den generelle teknologiudvikling, mener Michael Minter.

”Reduktionsmålet vil kræve særlige klimarettede investeringer i Arla som virksomhed, og pengene vil være givet godt ud, da det i stigende grad bliver license to produce and deliver at have styr på produktionens klimabelastning. Det er nemmere at få styr på i scope 1 og 2 end scope 3 i råvareproduktionen”, siger Michael Minter.

Målsætningen om 63 procents reduktion er i december blevet godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi), hvilket betyder, at reduktionen er inden for rammerne for at holde den globale opvarmning på 1,5 grader frem mod år 2100 ifølge Paris-aftalen fra 2015.

Stort arbejde venter på gårdene

Scope 3 er afgørende for en mejerivirksomhed, fordi hovedparten af varernes klimaaftryk ligger i mælkeproduktionen. For Arla tales der om, at scope 3 udgør omkring 80 procent af den samlede udledning af drivhusgasser.

For scope 3 er Arla reduktionsmålsætning fortsat 30 procent pr. produceret enhed. Ifølge Michael Minter bliver det interessant, om SBTi kan fastholde målsætningen på det niveau, hvis målet er at holde temperaturstigningen på 1,5 grader.

”De 30 procent er inden for skiven i øjeblikket, men det kan ikke udelukkes, at SBTi-kravene til scope 3-reduktioner bliver strammet op. Det vil være en stor udfordring for en mejerivirksomhed som Arla, der siden 2015 blot har reduceret 7 procent per produceret enhed i scope 3, hvis de eksempelvis skal reducere 40 eller 50 procent for at være på linje med Paris-aftalen”, siger Michael Minter.

Michael Minter understreger, at det lige nu er gisninger og svært at vide med sikkerhed, men man skal nok forberede sig på, at det bliver strammere kravene i forhold til SBTi for scope 3 – og dermed i produktionen ude på gårdene. Om og hvornår afhænger, hvordan verden lykkes med at holde kadencen frem mod at holde temperaturstigningen på 1,5 grader i 2100.

Kvægproduktion er særligt udfordret på grund af metan-udledningen og den store arealanvendelse til foder. Når Arla opgør reduktionen i forhold til den producerende enhed, inkluderer det ikke råvareproduktionen i scope 3. Der har man som virksomheder og nationer en opgave med at reducere klimabelastningen i absolutte størrelser, påpeger Michael Minter.

”Der mangler svar på, hvordan Arla for alvor skal reducere udledningen fra kvægbruget. Her er der også den udfordring, at det ikke vil være tilstrækkeligt alene at forbedre på effektiviteten per produceret enhed. Den er selvfølgelig det mest afgørende set i et globalt perspektiv. Men der bør samtidig være fokus på, at reducere virksomhedens klimaaftryk i absolutte tal, så indsatsen også bidrager til at opfylde vores nationale klimamål. Det er en særligt stor udfordring for de animalske producenter i forhold til scope 3. Her kan en større satsning på plantebaserede alternativer til de traditionelle mejerivarer måske også være vejen frem for Arla”, siger Michael Minter.

En fælles standard

For udenforstående kan det være svært at gennemskue, hvorfor Science Based Targets initiative (SBTi) har en så vægtig indflydelse, at Arla sørger for, at reduktionsplanerne kan blive godkendt af SBTi. 

SBTi er et partnerskab mellem den international non-profit organisation Carbon Disclosure Project (CDP), FN’s Global Compact, World Resources Institute (WRI) og Verdensnaturfonden (WWF). Derfor er den ifølge Michael Minter blevet en standard, der har fået god opbakning både fra store, globale virksomheder og grønne organisationer.

”Både i Danmark og globalt er der mange kunder og konkurrenter til Arla, som stoler på SBTi som værktøj og ser værdien af det. Dermed bliver det en form for standard for, hvordan man skal oplyse og kommunikere om klimaindsatsen på en forståelig og troværdig måde”, siger Michael Minter.

Det gælder også for tænketanke som Concito. 

”Concito ser også SBTi som et helt centralt værktøj for fødevareproducenter og andre sektorer i forhold til opgørelse og formidling af klimaindsats. Det er et frivilligt værktøj, som hjælper virksomheder med at kommunikere med hinanden, forbrugerne og markedet om klimaindsatsen”, siger Michael Minter.

Faktaboks

Science Based Targets-initiativet (SBTi)

  • Partnerskab mellem den international non-profit organisation Carbon Disclosure Project (CDP), FN’s Global Compact, World Resources Institute (WRI) og Verdensnaturfonden (WWF).
  • SBTi vurderer virksomheders mål for reduktion af drivhusgasser. Vurderingen er baseret på den nyeste videnskab, og hvad videnskaben vurderer nødvendigt for at nå målene i Parisaftalen. Parisaftalen kræver, at den globale opvarmning ikke overstiger 2°C, men at man bestræber sig på at holde sig under 1,5°C.

De tre udledningsgrupper – ”scopes” – som Arla arbejder med (baseret på drivhusgasprotokollens definition)

Scope 1: Fra aktiviteter, som Arla selv kontrollerer direkte. De omfatter transport med Arlas køretøjer og udledninger fra Arlas produktionsanlæg.Scope 2: Indirekte udledninger i forbindelse med den energi, som Arla køber, f.eks. el, damp, varme eller køling.Scope 3: Fra indkøbte varer og tjenesteydelser (f.eks. rå mælk fra vores andelshavere og emballage), udvinding og produktion af brændstoffer, ekstern transport og affaldshåndtering på Arlas anlæg.

Arlas klimamål

  • Scope 1-2: 63 procent mindre udledning af drivhusgasser inden 2030 sammenlignet med 2015. Status efter 2020: 24 procent.
  • Scope 3: 30 procent mindre udledning af drivhusgasser inden 2030 sammenlignet med 2015. Status efter 2020: 7 procent.
  • 100 procent genanvendelig plast i produktemballage af egne produkter i 2030. Status efter 2020: Ca. 85 procent.
  • Klimaneutral i 2050. 

Emneord

Top2

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle