Det vil være mindre ressourcekrævende at udskyde manglende efterafgrøder til næste år.
Det giver ikke mening at stille obligatoriske krav om udlægning af målrettede efterafgrøder, når der er tale om så få hektar, som der mangler i år.
Det skriver Landbrug & Fødevarer i et høringssvar til Miljø- og fødevareministeriet i forbindelse med høringen om den bekendtgørelse, der sikre ordningen om målrettede efterafgrøder. En ordning, der skal reducere udledningen af kvælstof og som landmænd har kunnet tilmelde sig frivilligt. Landbruget nåede dog ikke ad frivillig vej helt i mål med det ønskede antal hektar, og derfor har Miljø- og fødevareministeriet nu forlangt obligatoriske krav.
Ifølge L&F mangler der kun 3 procent af det beregnede indsatsbehov. Derfor er obligatoriske krav ikke være nødvendige. Så lidt kan sagtens ifølge loven overføres til næste år. Landmændene har gjort en rigtig stor indsats med at byde ind på de frivillige efterafgrøder, mener L&F.
Kæmpe ressourceforbrug
Det vil være at skyde gråspurve med kanoner både hos landmænd, rådgivere og myndigheder, hvis man inisterer på at gennemføre den obligatoriske indsats. Samtidig vil den reelle miljøgevinst være i praksis fraværende, argumenterer L&F i høringssvaret.
Beregningerne tager nemlig ikke hensyn til, at landbruget ikke forventes at bruge den fulde N-tilladelse. Sidste år brugte landbruget heller ikke hele N-kvoten, men der blev udlagt efterafgrøder svarende til brug af den fulde kvote.
Ikke kompensation for undergødskning
Samtidig undrer L&F sig over at sidste års overkompensation ikke ser ud til at være blevet fratrukket målene i år.
Dermed er det faglige grundlag for beregningerne i ministeriet kritisabelt. Særligt i forhold til grundvandsberegningerne er der problemer; her er modelberegningerne ikke blevet kalibreret med målinger, påpeger L&F i høringssvaret.
