Hongkong advarer mod import af dansk fjerkræ efter fugleinfluenza

Hongkongs Center for Fødevaresikkerhed har rådet importører til at stoppe import fra den danske region omkring Holstebro

I kølvandet på fundet af fugleinfluenza og en efterfølgende aflivning af 20.000 ænder omkring Holstebro, råder Hongkongs Center for Fødevaresikkerhed (CFS) nu landets tradere til at stoppe import fra området omkring Holstebro.

Det skriver Global Meat News.

Fugleinfluenzaen blev fundet hos andeavler Martin Daasbjerg, og det røde lys over for det jyske fjerkræ kommer til trods for, at de danske myndigheder øjeblikkeligt indsatte en karantænezone i en radius af en kilometer omkring besætningen.

"CFS har kontaktet de danske myndigheder og vil løbende overvåge informationer fra OIE (Verdensorganisationen for dyresundhed, red.) i forbindelse med udbrud af fugleinfluenza. De passende tiltag vil blive taget som reaktion på situationens udvikling", lyder det fra en talsmand fra Hongkongs Center for Fødevaresikkerhed CFS.  

Ifølge CFS importerede Hong Kong omkring 388 tons frossent fjerkræ og 280.000 æg fra Danmark i løbet af de første tre måneder af 2018.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle