Især økologien vil blive ramt hårdt, hvis der ikke kommer nye beregninger på bordet i landbrugsforhandlingerne, viser nye beregninger.
Økologiske landbrugsbedrifter trækker det absolut korteste strå, hvis der ikke tilføres friske penge til en kommende landbrugsaftale.
Det er en af de markante konklusioner i nye beregninger fra tænketanken Axcelfuture.
Tænketanken, der løbende regner på samfundets klimatilpasninger, har i en ny økonomisk analyse set nærmere på konsekvenserne, hvis regeringen står fast på, at der ikke tilføres friske penge til en kommende landbrugsaftale.
Uden friske penge vil 20-25 procent af de danske landbrugsbedrifter lukke ned, siger cheføkonom i Axcelfuture, Jens Hjarsbech:
"Og det vil især gå ud over økologiske bedrifter", siger han.
Samlet regning: 5 mia. kroner
Beregningerne tager udgangspunkt i, hvordan det vil påvirke driftresultaterne i danske bedrifter, hvis klimaregningen skal betales af det nuværende driftoverskud.
Axcelfuture har regnet sig frem til, at CO2-fortrængningen i landbruget samlet set koste vil 5 mia. kroner. Det beløb vil uden friske penge på bordet i landbrugsforhandlingerne skulle betales af landbruget og dermed af bedrifternes driftsoverskud.
Især de økologiske landbrug vil blive ramt, fordi de i forvejen kører med mindre marginaler, forklarer Jens Hjarsbech.
"Det er sværere at drive et økologisk rentabel brug, så derfor bliver de også hårdere ramt", siger cheføkonomen.
Må dreje nøglen om
Axcelfuture vurderer, at en stor del af økologerne ligefrem ikke længere vil være i stand til at aflønne ejerne og foretage nye investeringer.
Tænketankens beregninger tager udgangspunkt i regeringens oplæg til en aftale, hvor der i modsætning til en række af de andre store klimaaftaler ikke er friske penge på bordet.
De 22 mia. kroner, som Rasmus Prehn (S) flere gange har sagt, at han har med til forhandlingsbordet, er i høj grad EU-midler, der skal prioriteres på en nye måde.
Blå blok har derfor plæderet for, at der skal flere penge på forhandlingsbordet for at undgå en milliardregning til landbrugssektoren.
At fordele en regning på 5 mia. på landbruget vil ikke kun knække økonomisk pressede bedrifter, det vil også få mange til at dreje nøglen om.
"Det betyder noget for de enkelte landmænd, men også følgeerhverv – og ikke mindst bankerne, der har lånt penge til landbruget", siger cheføkonomen fra Axcelfuture.
Økologien ramt igen
Beregningerne er blot de seneste af flere, der viser, at netop økologien vil blive ramt af regeringens udspil til en landbrugsaftale og nye krav til EU's landbrugsstøtte.
Målt på kvælstofdelen af landbrugsudspillet vil det netop også få store konsekvenser for økologogien.
Ifølge beregninger fra Seges vil det i gennemsnit koste en økologisk bedrift nær Hjarbæk Fjord, som er en del af Limfjorden, 4.000 kr. pr. ha. For økologiske kvægbedrifter i området vil det koste 5.000 kr. pr. ha.
Det flugter ikke med regeringens målsætning om at fordoble antallet af økologiske bedrifter og EU's mål om 25 procents økologisk areal i 2030, lyder det fra Kirsten Lund Jensen, økologichef i Landbrug & Fødevarer.
"Hvis reguleringen ender der, hvor tingene peger hen lige nu, så er det svært at se, hvordan vi kan nå derhen. Lige nu er vi meget optagede af at se på, hvordan man som økolog faktisk risikerer at blive dårligere stillet fremover end man er i dag med de krav, der stilles til EU's landbrugsstøtte og i regeringens udspil til en landbrugsaftale", siger hun.
Landbruget forfordelt
For at undgå, at landbrugsaftalen får økologiske – og også mange konventionelle bedrifter – til at dreje nøglen om, skal der tilføres friske penge, ligesom der er sket i de andre klimaaftaler som eksempelvis på energi og industriområdet, vurderer Jens Hjarsbech fra Axcelfuture.
"Landbruget bliver forfordelt på den måde. Det kan godt undre, at man har postet offentlige kroner i havvindmøller og energiøer, hvilket er fine idéer, men at man ikke gør de samme med landbruget", siger han.
Faktaboks
Så hårdt vil udspillet ramme i bredden
- Regeringen er kommet med et udspil, der forudsætter en reduktion i landbrugets udledning af drivhusgasser på 7 mio. tons CO2e. Hvis omkostningerne herved overvæltes på landmændene, vil det få vidtrækkende konsekvenser for både landmænd og erhvervsudvikling i fødevareklyngen.
- Allerede i dag er mellem 20 og 25% af landmændene i alvorlige økonomiske problemer. Med regeringens udspil kan andelen stige til det dobbelte. De hårdt ramte landmænd har ingen mulighed for at investere i klimarettede tiltag, og den resterende gruppe vil få dårlige muligheder for det.
- Risikoen er altså, at CO2-reduktionerne primært opnås ved, at dansk landbrug lukker ned. Det vil ikke alene medføre tab for den enkelte landmænd, men også for banker og realkreditinstitutter, der har finansieret landmanden.
- Det hører med til historien, at ca. 20% af de udestående lån i sektoren allerede er misligholdt. Den andel vil stige markant med dette udspil. De tre typer landbrug havde samlet set et driftsresultat på 7,7 mia. kr. i gennemsnit over årene 2017-2019. Den samlede regning på 2,9 mia. kr. svarer således til 38 pct. af driftsoverskuddet, hvorfra der bl.a. skal betales løn til ejeren og foretages investeringer. Det viser sig også, at det i høj grad er økologerne, der må holde for.
- En god del af de økologiske planteproducenter og svinebønder vil således ikke have penge til at betale løn til ejeren eller foretage investeringer, hvis regeringens forslag bliver realiseret.
Kilde: Axcelfuture
