Kopenhagen Furs salgssæson er forbi - merpris steg bare en smule

Prisen på minkskind ligger stadig lavt.

Salgssæsonen hos Kopenhagen Fur er afsluttet, efter 2018's fem og sidste auktion er blevet afholdt. Gennemsnitsprisen på danske minkskind blev 218 kr., mens den på udenlandske minkskind blev 168 kr.

Merprisen på danske minkskind er på 30 procent, og det er en lille stigning i forhold til 2017, hvor merprisen var 27 procent, skriver Kopenhagen Fur.

Selskabet skriver videre, at et globalt overudbud af minkskind gennem en årrække har sat et nedadgående pres på verdensmarkedsprisen. Produktionen toppede i 2015 med over 54 millioner skind mod knap 42 millioner i indeværende år.

Bøfrestaurant vil servere mindre bøf 14. december · 14:47

På grund af den høje danske konkurrencedygtighed stiger den danske andel af verdensproduktionen, og den er således i år nået op på 41 procent mod 33 procent i 2015.  

De danske minkavlere generelt i en relativt bedre position i den prismæssige bølgedal, som pelsbranchen p.t. oplever på rå skind, blandt andet fordi markedet betaler mest for de danske højkvalitetsskind. Den danske produktion i 2018 forventes at blive på 17,15 millioner skind mod 17,8 millioner i 2015.

I de gyldne år omkring 2013 nåede eksportværdien af dansk minkskind helt op på 13 mia.kr. Siden har priserne været i frit fald, og branchens eksport dykker i år yderligere 2 mia. kr. til 5,5 mia. kr. - det laveste niveau siden 2009.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu