Løkke: Vi er nødvendige for arbejdspladser i landbruget

Landbruget blev nævnt et utal af gange under partilederrunde på DR1 tirsdag aften.

Landdistrikter - og landbruget - spillede en stor rolle i partilederrunden på DR1 tirsdag aften. Det stod i stærk kontrast til sidste partilederrunde for knap tre uger siden, hvor landbruget og udkantsområder ikke blev nævnt.

Der tegnede sig en tydelig skillelinje mellem de to fløje.

Lars Løkke Rasmussen, formand for Venstre, lagde vægt på, at blå blok med deres landbrugspolitik vil skabe vækst på landet - og derved skabe bedre vilkår i landdistrikerne.

Det vil skabe arbejdspladser, sagde Lars Løkke Rasmussen.

"Det bliver ikke til noget med den nuværende regering," lød det fra Venstre-formanden i debatten på DR1.

"Nå vi vil have en ny og offensiv landbrugspolitik, så er det for at holde fast i en dansk styrkeposition," sagde Venstre-formanden.

Lignende udmeldinger kom fra andre i blå blok, inklusiv Anders Samuelsen fra Liberal Alliance.

Fra den anden fløj mødte synspunktet ikke opbakning.

"Når Lars siger bedre landbrugspolitik, så mener han mere forurening, og det mener vi i hvert fald ikke hos Det Radikale Venstre," sagde Morten Østergaard, formand for Radikale Venstre.

"I stedet for at give tilskud til større svinestalde, så skal vi give tilskud til omlægning til økologi," sagde Johanne Schmidt Nielsen, Enhedslisten, og høstede klapsalver fra salen.

 

LÆS INTERVIEWS MED FØDEVAREORDFØRERE

Landbrugsavisen.dk har interviewet alle ordførere og stillet kritiske spørgsmål til deres landbrugspolitik. Bliv klogere på deres holdninger i vores interviews.

Mette Bock: Vi vil bide VKO i haserne efter valget

Venstre: Valget er afgørende for »det landbrug, vi kender«

DF-politiker: Kvælstof-debat løber let af sporet

Konservativ: Undergødskning koster regnskov i Sydamerika

Kristendemokrater vil bevare selvejet med loft over landbrugsstørrelser

Radikale: Ingen grund til at lempe gødningsregler

S-politiker: Landbruget har malet sig op i et hjørne i miljødebatten

Alternativet: Landbruget skal være 100 pct. økologisk om 25 år

SF: Landmænd skal dele gevinsten ved mere gødskning

Enhedslisten: Drænvandsmålinger kan ikke bruges til noget

PARTIERNES LANDBRUGSPOLITIK: 

LandbrugsAvisen har bedt alle partierne svare på tre centrale spørgsmål om landbrugets fremtid. Se deres svar her.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle