Landmand: Solceller er en bedre forretning end at dyrke jorden

Solceller er en god forretning, det kan landmand og lodsejer Martin Andersen slå fast.

Sammen med sin kæreste Alis ejer og driver han i alt 335 hektar planteavl ved Køng lidt nord for Vordingborg på Sydsjælland. Her dyrker han blandt andet byg, hvede, rødsvingel, hvidkløver og spinat. Det hele til frø. 

Den nyest tilføjelse til markplanen bliver i de kommende år solceller. 

Da kommunen i 2018 søgte ideer til, hvor man kunne sætte solceller op i området meldte Martin Andersen og Alis Nielsen og tre andre lodsejere sig hurtigt. De har tilsammen en del lavbundsjord i Køng Mose, som ville være oplagt til formålet, mente de. 

Kommunen og energiselskabet Better Energy var med på planen, og til 2022 står der solceller på 156 ud af Køng Moses 580 hektar. Det er det første danske solcelleanlæg, der skal opføres på lavbundsjord. 

"Vi tænkte, at et anlæg derude ville være godt for begge parter, for der det ligger langt væk fra nogen, for der bor ikke nogen derude, og så ville det skabe en bedre økonomi for os - og den var kommunen med på", siger 29-årige Martin Andersen, der har overtaget sin gård og en del af jorden af sin svigerfar.

Vordingborg Kommune har en målsætning om at blive selvforsynende med vedvarende strøm inden 2035, og herunder er der eksempelvis planer om solceller på over 300 hektar.

Leje er den bedste forretning

Ud over Martin Andersen og Alis Nielsen er der tre andre lodsejere involveret i projektet, hvoraf den ene også er familie. De har alle valgt at leje jorden ud til Energiselskabet Better Energy de næste 30 år.

"Det var en bedre forretning at leje jorden ud end at sælge med det samme. Så har vi også en løbende indtægt", siger Martin Andersen.

"Det er en bedre forretning, fordi det vi får i leje, er højere end det, vi kunne tjene på at dyrke jorden og de afgrøder, som vi kan dyrke derude. Vi har nogle afgrøder andre steder, som godt kan måle sig med det eller give lidt mere, men det er meget afhængigt at vejret, og det er lejen fra solcellerne ikke", siger Martin Andersen, der forklarer at noget af jorden i Køng Mose er rigtig god jord, mens andet ikke er.

Selv har Martin Andersen prøvet at dyrke meget derude, herunder hvede, byg, rajgræs og spinat.

"Det man især skal være opmærksom på derude er ukrudtstrykket, for der er mange ukrudtsfrø i jorden derude, og det kan være en udfordring ved en afgrøde som spinat eksempelvis. Jeg dyrker heller ikke hvidkløver derude, for med alt den krudt der er i jorden, altså energi, ville det gro til i blade", siger Martin Andersen. 

At hoppe på den grønne bølge 

Selvom det var økonomien, der i første omgang fik Martin Andersen i gang med at kigge på solceller, er han siden også blevet glad for tanken om, at han er med til at sikre grøn strøm til kommunen.

"Det har ikke været bevæggrunden fra start af, men det er det da blevet nu. Jeg er afsindig glad for det anlæg - og at det er subsidiefrit (uden statsstøtte red.). Nej hov, nu går der økonom i mig igen", siger Martin Andersen og griner.

"Jeg er da glad for, at vi kan levere grøn strøm, og at der tilsyneladende kun går ni måneder fra det er taget i brug til det er CO2-frit, for det er så længe, det tager at bygge anlægget. Så det er gået hen og blevet en win-win for klimaet, den grønne omstilling og for os", siger Martin Andersen, der også havde solceller på taget på sin forrige gård og lader alle sine frøgræsmarker ligge til efterafgrøder.

Godt forhold til naboerne

Selvom både solcelleanlæg og vindmøller nærmest er kendt for at skabe oprør blandt de lokale, så har Martin Andersen intet oplevet af den slags.

"Der kom fire høringssvar til lokalplanen. De tre af dem var naboer, der hilser projektet velkommen, og det sidste sognet, der skal lade høre fra sig. Det korte svar på, hvorfor det er gået så godt her er, at det er et godt projekt. Vi kunne sagtens have været grådige og sagt, at vi ville have solceller på meget mere jord derude, men det har vi ikke valgt. I stedet har vi valgt at trække anlægget ud et sted, hvor det ikke generer nogen og der er langt til nærmeste nabo", siger Martin Andersen.

Der er allerede læhegn om stort set hele området ved Køng Mose. 

For nu skal lavbundsjorden tages ud af drift i de 30 år, som kontrakten lyder på, men på sigt kan lodsejerne vælge helt at sælge området, ligesom håbet er, at området kan forsøges vådgjort igen ved at stoppe nogle af drænene, hvis de rette tilladelser falder på plads.

"Jeg er sådan set åben for det hele, også at sælge jorden på sigt. Det kan måske på sigt være en god idé økonomisk, hvis der kommer noget andet godt jord til salg hernede, som man hellere vil dyrke", siger Martin Andersen.

Han er generelt en omstillingsparat herre. Denne sæson skal han også for første gang prøve at dyrke en ny kinesisk kål.

"Jeg ville gerne prøve at dyrke noget nyt, og vi havde alle maskiner til specialafgrøder, men om det er en god forretning eller ej, ved jeg ikke endnu".

Alle afgrøder dyrkes til frø og sælges til DLG, DLF eller Vikima Seed på Lolland.