Mathias er årets kvægelev

Mathias Sønderby løb med førstepladsen i konkurrencen om at blive årets kvægelev.

Det var umådeligt svært for juryen at vælge årets kvægelev 2023, men efter sidste votering faldt loddet til fordel for Mathias Sønderby fra Spjald.

Han blev indstillet af sin arbejdsgiver Niels Peter Jensen, Blåbjerg, som især pegede på sin elevs evne til at være selvkørende og have lyst til udvikling. Fra driftslederen lød det, at Mathias Sønderby fungerede som en sparringspartner.

Det øvrige felt bestod af Maria Nygaard Jensen og Michael Petersen. De blev indstillet af henholdsvis Holger Hedelund Poulsen og Jesper Bitsch.

Alle tre er gode ambassadører for landbruget, lød det anerkendende fra L&F, Kvægs formand Christian Lund.

Mathias Sønderby rettede en tak til sin arbejdsgiver.

- Jeg havde ikke lige regnet med at vinde. Men jeg vil meget gerne takke Niels Peter og driftsleder Andreas. Hvis nogen mangler en elevplads, så kan de varmt anbefales, sagde han.


Foto: John Christensen 

Emneord

Kvægkongres 2023 , Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle