Den tredje og sidste delrapport om lavbundsjorde fra Aarhus Universitet viser, at udledningen fra arealer med et lavere kulstofindhold end 12 procent er omtrent dobbelt så stor som hidtil antaget.
Implikationerne er ifølge en af forfatterne bag den sidste delrapport med opdaterede emissioner fra lavbundsjorder “svimlende”.
Det skriver Klimamonitor, der har læst både rapporten og den medfølgende videnskabelige artikel, der endnu ikke er fagfællebedømt.
De nye beregninger forkaster den hidtidige antagelse om, at lavbundsjorder med lavere kulstofindhold også udleder mindre CO2 til atmosfæren end lavbundsjorder med højere kulstofindhold – og dermed kommer den nye emissionsfaktor til at banke landbrugets klimaudledning i vejret.
I den medfølgende videnskabelige artikel vurderer forfatterne, at de nye tal vil forøge aftrykket “afgørende” fra lavbundsjorde i det nationale klimaregnskab. Vurderingen lyder på op til 40 procent større udledning fra lavbundsjorder.
Hvor meget det i sidste ender lander på, er dog op til Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) at vurdere. De skal også skal medregne et nyt grundvandskort og den endelige klimaeffekt er dermed ikke kendt endnu.
Professor Mogens Greve fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet er en af forfatterne på den nye forskningsartikel, og det er ham der bruger ordet “svimlende”.
- I virkeligheden åbner den nye forskning om emissionsfaktoren for en større diskussion. For når vi skruer så markant op for udledningerne fra lavbundsjorde med et kulstofindhold på 6 til 12 procent, hvad så med de jorde, der ligger lige under? spørger han retorisk.
Klima- Energi- og Forsyningsministeriet afviser overfor Klimamonitor at tage stilling til den nye rapport, før den er fagfællebedømt og ‘konsolideret’ af DCE.
