Folketingets miljøudvalg skal drøfte glyphosat og kræft, men de, der bruger midlet - landmændene - får kræft sjældnere end andre.
Landmænd får ikke kræft lige så tit som andre erhvervsgrupper. Det viser tal fra Danmarks Statistik og en videnskabelig artikel fra tidskriftet Acta Ontologica, der sammenligner kræfthyppighed for forskellige erhvervsgrupper i de nordiske lande fra 1961 til 2005.
Helt konkret viser undersøgelsen, at hvor risikoen for at få en eller anden form for kræft hos en gennemsnitsdansker ligger på 1, ligger den på 0,7 for landmænd.
Undersøgelsen ser på en lang række kræfttyper, for eksempel kræft i lunge, mave, tarm, lever, hud, læber og andet.
Kun når det gælder læbekræft, ligger landmænd lidt højere end andre erhvervsgrupper, og når det gælder hudkræft ligger de næsten på niveau med gennemsnitsdanskeren. Det henføres dog til sollys og meget udendørs arbejde.
Glyphosat er blandt andet sat i forbindelse med lymfekræft, men også for denne kræftform ligger landmændene statistisk sikkert lavere end gennemsnitsdanskeren.
En mulig sammenhæng mellem glyphosat og kræft er blevet aktuel, efter verdenssundhedsorganisationen WHO’s kræftagentur IARC sidste år vurderede, at glyphosat sandsynligvis er kræftfremkaldende og advarede landmænd og gartnere - altså brugerne af midlet. Siden har EU’s sundhedsagentur, EFSA, konkluderet, at det sandsynligvis ikke er kræftfremkaldende. Derimod kan hjælpestoffet POE-15, der i nogle tilfælde findes i det færdige ukrudtsmiddel, i høje doser være dna- eller hormonforstyrrende.
