Ny protest i Holland: Tusindvis af landmænd viser deres utilfredshed

Hollandske landmænd i tusindvis er for anden gang på en måned kørt mod byen Den Haag for at vise deres utilfredshed med regeringens landbrugspolitik.

Onsdag er de hollandske landmænd endnu en gang på barrikaderne i form af en ny protestaktion, hvor traktorer i massevis kører mod landets politiske hovedstad Den Haag.

Ifølge hollandske medier er omkring 3.000 landmænd og 1.500 traktorer med i protesten, der startede onsdag morgen og er i fuld gang over middag.

Dermed nærmer antallet sig demonstrationen fra 1. oktober, hvor over 2.000 traktorer skønnes at have deltaget.

Landmændene er utilfredse med regeringens tiltag mod landbruget, som, politikerne mener, bærer en meget stor del af ansvaret for landets kvælstofudledning.

Protesten er arrangeret af gruppen Farmers Defence Force, og det var meningen, at den skulle foregå på Binnenhof, som er stedet, hvor parlamentet og regeringsbygningerne ligger. 

Men hollandsk politi og militær har afskærmet Haags centrum, og Farmers Defence Force har accepteret at flytte demonstrationen.

Onsdag eftermiddag forlyder det, at tingene indtil videre er forløbet fredeligt ved dagens demonstration. Farmers Defence Force har flere gange opfordret demonstranterne til at forholde sig roligt og følge politi og militærs anvisninger.

Nogle af Hollands yngste indbyggere viser deres støtte til landmændene:

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle