Mest muligt - billigst muligt – den bedste fjerdedel har klaret sig i 2018. Det samme vil ske i år, lyder prognosen.
"Udefrakommende forhold har ramt landbruget hårdt i 2018, men vi kan se på tallene, at det er muligt at føre rentabelt landbrug. Det handler om at reducere produktionsomkostningerne og sikre, at man kommer rundt i alle hjørner for at finde de sidste penge", fortæller Lasse Frost, afdelingsleder for LMO Business, og fortsætter:
"Man kan have en tendens til at stirre sig blind på egne metoder, men det kan være til stor inspiration at få gårdrådet eller erfagruppen til at se på bedriften med nye øjne. Det er ofte her, man finder de lavt hængende frugter".
LMO, LandboSyd, LandboNord og Sagro har fremrykket behandlingen af 400 regnskaber, for at sikre en tidlig analyse af de økonomiske resultater for 2018 samt en prognose for 2019. Resultaterne for 2018 er de velkendte.
Gennemsnitligt har de danske svineproducenter leveret underskud med en afkastningsgrad for virksomhederne på ca. 0,5 – 2,0 pct. Det er dog værd at bemærke, at de 25 pct. bedste slagtesvineproducenter og smågriseproducenter har opnået et positivt økonomisk resultat ved at realisere lavere fremstillingspriser.
"Den markante forskel på de bedste og de laveste, viser os, at der er rigtig mange penge at hente ved at optimere sin bedrift. Hvis vi fremskriver de aktuelle resultater, pålægger tre pct. i stigende foderomkostninger og øger effektiviteten med 0,5 grise pr. årsso hos soholderne, ser vi positive resultater i 2019 for alle dyregrupper", udtaler afdelingsleder i LandboSyd, Anders Peter Frederiksen.
For sohold med 30 kgs grise ligger forskellen i dækningsbidraget mellem de bedste og laveste 25 pct. på 2.800 kr. Differencen skal findes på en lang række poster såsom effektivitet, foder og afsætningspris.
For slagtesvins vedkommende er forskellen på de bedste og de laveste 25 pct. ca. 110 kr. pr. slagtesvin.
Halvering
Mælkeproducenterne oplever i gennemsnit en halvering af resultatet set i forhold til rekordåret 2017. Det er tørken, den faldende mælkepris og de stigende styk- og kapacitetsomkostninger, der er de primære faktorer, for et resultat på + 800.000 kr. pr. bedrift.
I lighed med svineproducenterne er store variationer i resultaterne mellem de bedste og de laveste 25 pct. Fra - 500 kr. op til + 7.000 kr. pr. årsko.
I prognosen for 2019 forventes, at resultatet efter finansiering falder med ca. 150.000 kr. til 650.000 kr. i gennemsnit. Dette skyldes dels et forventet fald i mælkeprisen på 14 øre., dels en forventet fortsat stigning i kapacitetsomkostningerne. Modsat forventes normale høstudbytter i marken i 2019, hvorfor markens bidrag forventes at være 200.000 kr. større i 2019.
Det betyder med de budgetterede investeringer og afdrag for 2019, at gennemsnitsbedriften vil have en driftskredit, som ikke kan afvikles i 2019.
"Det handler langt henad vejen om at se sin bedrift efter i sømmene og sammen med sin rådgiver få lagt en plan, der tager højde for det individuelle likviditetsbehov. Der er masser af potentiale i stalden i form af effektivitet, sundhed, ydelse og reproduktion. Årsrapporten er et oplagt tidspunkt at stoppe op og fortsætte det, der virker, men samtidig lukke ned for det, der ikke gør. Det gælder om at finde nulpunktet og lave en køredygtig plan", siger Anne-Mette Søndergaard, chefkonsulent for Strategi & Virksomhedsøkonomi i LandboNord.
Pas på jordlejen
Planteavlernes udbytter faldt dramatisk på grund af tørken. I gennemsnit 20-25 pct. Salgspriserne på afgrøderne er modsat steget, så planteavleren stort set fastholder status quo i forhold til 2017 på både dækningsbidrag og bundlinje.
Fremstillingsprisen er steget - primært som følge af de lavere udbytteniveauer.
Et interessant nøgletal er rest til jordleje. Dette tal er faldet fra 1.500 kr. + EU-støtte i 2017 til 1.000 kr. + EU-støtte i 2018. Igen er det vigtigt at regne på prisen pr. ha forpagtning og løbende vurdere, om det fortsat en sund forretning at drive den forpagtede jord, eller om prisen skal genforhandles.
