Regeringen udskyder ventet naturudspil: Kommer først næste år

I lyset af corona-krisen rykkes naturtopmødet til 2021 og de efterfølgende politiske drøftelser om en natur- og biodiversitetspakke til efteråret 2021.

Miljøminister Lea Wermelin har udsat forhandlingerne om den store natur- og biodivesitetspakke, der nu først skal forhandles til næste efterår.

Dermed går der også i hvert fald et år, før regeringen kan indfri sit valgløfte og præsentere et nyt naturudspil. Det skriver Altinget.

Det er corona-krisen, der har medført at naturtopmødet med bl.a. forskere, erhverv og grønne interesseorganisationer, som skulle være afholdt i foråret, er blevet aflyst, og nu rykket til 2021 sammen med de politiske forhandlinger.
 
"Vi har et ansvar for at bringe os klogt gennem Corona-krisen nu her. Det afspejler finanslovsforslaget, og der er brug for hårde prioriteter. Af samme grund er naturen en af vores prioriteter, men igangsættelsen af de politiske drøftelser om en samlet natur- og biodiversitetspakke rykkes til efteråret 2021", siger miljøminister Lea Wermelin i en pressemeddelelse.

Udskydelsen vækker kritik hos flere af regeringens støttepartier, der ikke mener naturen kan vente.

I samme ombæring som udskydelsen af naturudspillet skriver Miljø- og Fødevareministeriet at man vil afsætte 50 millioner kroner årligt i 2021-2024 til at løfte naturen og biodiversiteten.

Samlet vil der således være ca. 120 millioner kroner til natur i 2021. 

Emneord

politik

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle