Der kan være rigtig mange penge at spare ved at få en energi-rådgiver til at gennemgå bedriften.
En måde at spare på elregningen er ved at købe strøm til fast pris eller på spotmarkedet. Men der er også mange - og sikrere - penge at spare ved at reducere forbruget af el og varme på bedriften.
"Typisk finder jeg, at landmænd kan spare 15-30 procent af deres energiforbrug. Det kræver nogle gange investeringer, men til gengæld er tilbagebetalingstiden helt nede på tre-fire år," siger Kurt Mortensen, der er energirådgiver i EnergiMidt.
Han rådgiver især landmænd om deres energiforbrug, og i løbet af et år bliver det til 75-100 besøg, skønner han.
Det er især de store svineproducenter der kan spare. Ikke bare på el, men i mange tilfælde også meget på varmeregningen.
Det handler måske om at få opdateret et 15-20 år gammelt fyringsanlæg med dårlig udnyttelse, der i mange tilfælde kan forbedres med 15-20 procent.
Hvis der er en dårlig brænder, kan investering i en ny ifølge Kurt Mortensen tjenes ind igen på halvandet til to år. Og det er ikke så dårligt i forhold til andre investeringer i landbruget, mener han.
Både el og varme
Han nævner et eksempel, hvor en svineproducent med 300-400 søer sidste år sparede 60.000-70.000 kr. på varmeregningen. Med syv-otte besparelsesforslag kunne han reducere sit forbrug af fyringsolie med 17.000 liter om året.
"Da vi var færdige, fortalte han, at han havde en ejendom mere, som han gerne ville have gennemgået," siger Kurt Mortensen.
Et andet og ofte overset problem i svinestalde er manglende isolering af rør.
"Nogle gange bliver varmen bare dampet ud i det fri, og andre gange synes folk, det er dejligt at de kan gå i stalden i T-shirt året rundt."
I farestalde er det især varmelamper og varmeplader der bruger strøm, og her er der gode muligheder for at sænke forbruget ved hjælp af varmelampestyring.
"Det er pudsigt, når man kommer fra stald til stald. Et sted får man måske at vide, at det ikke kan lade sig gøre, men når man så kommer til den næste stald, kan det fint lade sig gøre. Det har meget at gøre med management og adfærd," siger Kurt Mortensen.
Øjen-åbner
Med hensyn til foderfremstilling er der også gode muligheder for at spare på energien. Det gælder ikke mindst suge-blæseanlæg, der er ret energikrævende. Snegle bruger meget mindre energi end luft til at transportere den samme mængde foder, og hvis sneglene tilmed styres med frekvensregulering, er der meget at spare.
Hos mælkeproducenter er det mere et spørgsmål om valg af den rette teknologi i forbindelse med optimering af vakuumpumpe og mælke- og køleanlæg.
Som eksempel nævner han landmænd, der ikke bruger forkøling af mælken, og som samtidig bruger el-varme til opvarmning af vandet. Her er der meget at hente ved varmegenvinding, men det er allerede på plads hos de fleste, tilføjer han.
"De fleste ting man kan gøre er egentlig ret enkle, men landmanden ser dem ikke, før vi kommer og gør opmærksom på det. Det er en slags øjenåbner for landmanden," siger Kurt Mortensen.
