Deltidslandmænd må godt læse med, men signalementet her handler mest om heltidslandmanden. Det er nemlig ham eller hende, der dyrker tre fjerdedele af landbrugsjorden og står for ni tiendedele af det samlede bruttoudbytte i landbruget.
I 2017 endte driftsresultatet i snit på en lille million, nemlig 946.000 kr. og gjorde dermed året til et af de bedste i mands minde. Men det pæne gennemsnit dækker over store forskelle, idet den bedste fjerdedel lå på 2,8 mio. kr., og den ringeste fjerdedel tabte penge, nemlig 280.000 kr.
De gode resultater kan næsten ikke aflæses i investeringerne, der kun er steget med omkring 200.000 kr.. Til gengæld er der sat flere penge ind på pensionsopsparingen, og der er afdraget på den dyre bankgæld.
Samlet set er gælden til realkredit og bank på lige knap 24 mio. kr. Det er suverænt de landmænd, der har smågrise, der trækkes med den største gæld. Her er summen af gæld til realkredit og bank på omkring 37,5 mio. kr. De økologiske mælkeproducenter har i snit gæld for knap 26 mio. kr., og de konventionelle trækkes med gæld på 25 mio. kr. eller nogenlunde det samme som slagtesvineproducenter, der har gæld på 25.5 mio. kr.
Samlet set er overskudsgraden, der er et mål for, hvor god man er til at skabe overskud ud af omsætningen, steget fra 10,4 pct. i 2016 til 18,9 pct. i 2017, og lønningsevnen, der er et mål for bedriftens evne til at skabe indtjening, steget fra 108,50 kr. til 838,70 kr. pr. 1.000 kroner.
Gældsprocenten er dog stadig høj. Nemlig 66 pct. mod 66,6 pct. året før. Gældsprocenten er den procentdel, som gælden udgør af den samlede værdi af bedriften.
