"Smart farming", hedder det helt store slagord på Agritechnica i år. Rent størrelsesmæssigt er grænserne ifølge eksperterne ved at være nået - der er nu en gang grænser for, hvor lang en sprøjtebom kan være. Til gengæld er der rigelig plads til langt mere styring, højere energieffektivitet og større præcision i markarbejdet.
Ganske mange elementer er på spil. Vores udsendte til Hannover kan berette om elektronisk dataoverførsel, så presseren ikke blot registrerer antallet af halmballer, men også fortæller computeren om vægt, fugtighed m.m. Der meldes om forsøg med at bruge de mere energiøkonomiske og holdbare elektromotorer til erstatning for hydraulik og gearing. Og om langt bedre udnyttelse af sensorteknikken til øget overvågning og sikkerhed.
Årets Agritechnica bekræfter dermed endnu en gang, at landbruget er et højteknologisk erhverv - og at man som landmand skal være mindst lige så fagligt kompetent og uddannet som i alle andre industrier. Måske endda endnu mere, fordi man skal kunne forene avanceret teknik med uforudsigelige forhold i den praktiske virkelighed, hvor plov og traktor skal tåle ganske mange tæv.
Dermed bliver den hurtige, tekniske udvikling også både en chance og en udfordring for danske landmænd. Smart farming kræver smarte farmere, og næppe nogen er mere vidende og bedre uddannede end de danske landmænd. Mere og mere teknologi kan derfor være med til at bringe dansk landbrug endnu mere i forkant, hvis både erhvervet selv og omverdenen har fremtidstro. Ny teknik kræver investeringer, og lige nu er landbrugets måske allerstørste problem, at selv stærkt rentable investeringer får fingeren nedad i banken. At få lempet på kreditklemmen, så alt det gode fra Agritechnica kan omdannes til virkelighed, er derfor topprioritet lige nu.
