En næse til en minister forsvinder hurtigt i glemslens tåger, og derfor slap statsminister Mette Frederiksen (S) rent parlamentarisk igennem minksagen med livet i behold. Men det er hun ikke sikker på at gøre, når det gælder det kommende folketingsvalg. Det skriver chefredaktør Christian Friis Hansen i denne kommentar.
Lad os indlede med en lille quiz: Hvor mange næser har Folketinget udstyret skiftende ministre med gennem de seneste 30 år? Og hvis vi skal fortsætte: Kan du nævne bare fem eller ti af dem? Og hvor mange fik Uffe Ellemann-Jensen i sin tid som udenrigsminister?
Svaret på første spørgsmål er ifølge en optælling foretaget af netmediet Altinget 58 styk.
Det vil føre for vidt at opliste dem alle sammen, men i flæng kan nævnes den til Trine Bramsen (S) og Magnus Heunicke (S) i sagen om ubrugelige respiratorer til Italien i 2020, den til Eva Kjer Hansen (V) om muslinge- og østersfiskeri i Limfjorden i 2019, den til Esben Lunde Larsen (V) om koncentration af fiskekvoter i 2017, den til Anders Fogh Rasmussen (V) om motorveje i Silkeborg i 2008 og den til Poul Nyrup Rasmussen (S) om Salman Rushdie, der blev nægtet indrejsetilladelse, i 1996.
Netop afdøde Uffe Ellemann-Jensen (V) blev i sin tid som udenrigsminister udstyret med ikke færre end 80 næser, som han i øvrigt ofte omtalte som "hædersnæser".
Med andre ord: En næse fra Folketinget har ingen konsekvenser, er absolut ligegyldig og er selve beviset på, at en kritiseret minister overlever.
Det gælder også den, som et flertal i Folketinget udstyrede statsminister Mette Frederiksen (S) med som følge af Granskningskommissionens rapport om minkforløbet.
Og sådan er politik. På trods af mange ophidsede udtalelser var den parlamentariske realitet, at der ikke var flertal for en advokatundersøgelse.
Men den parlamentariske virkelighed er også, at det kan der komme på den anden side af et folketingsvalg, og da der er en fem års forældelsesfrist på den slags sager, er der måske en højere retfærdighed i at lade befolkningen stemme. På den måde kan det afprøves, hvor dybt utilfredsheden oven på minkforløbet og andre sager i grunden stikker.
Skulle valget give et blåt flertal, vil det også blive afsløret, om de borgerlige partier virkelig vil bide til i forhold til at igangsætte en advokatundersøgelse af Mette Frederiksens rolle og afklaring af spørgsmålet, om hun handlede groft uagtsomt, eller om de i grunden er tilfredse nok med at bjæffe i baggrunden og vise tænder i sikker forvisning om, at der ikke er flertal for en advokatundersøgelse.
Skal man tage diverse mediers beretninger om stemningen i det radikale bagland for pålydende, er der her en markant anderledes holdning end i folketingsgruppen. Flere truede angiveligt med at forlade partiet, hvis folketingsgruppen nøjedes med at udstyre statsministeren med en næse.
Et folketingsvalg vil rense luften.
