Europæisk grisekødseksport er fortsat presset

11 måneder er

11 måneder af 2022 er gjort op, og året ender med stor sandsynlighed skidt for den europæiske eksport af grisekød.

Det indikerer en opgørelse fra Markedsnyt for grisekød.

Perioden har resulteret i en eksport på 3,8 millioner ton. Det er en tilgangegang på 18 procent i forhold til samme periode af 2021.

Kina er den primære årsag til nedturen, idet kineserne har indkøbt 42 procent mindre grisekød fra Europa på et år.

Til gengæld er der andre lande som Filippinerne, Japan, Sydkorea og Australien, der trækker i den anden retning.

Danmark spiller fortsat en betydende rolle for den europæiske eksport af grisekød, som den næststørste eksportør. Danmark har på 11 måneder sendt 651.000 ton grisekød ud af Europa svarende til en tilbagegang på 18 procent. Den samme procentuelle tilbagegang må Spanien, der er Europas klart største eksportør af grisekød ud af EU, konstatere. Spanierne har sendt 1,38 millioner ton grisekød mod fjerne markeder.

Det er også værd at bemærke, at Holland tilsyneladende ikke er så hårdt ramt, idet landets eksport af grisekød ud af EU blot er faldet 5 procent til 605.000 ton.

Tysklands eksportandel svinder fortsat efter udbrud af afrikansk svinepest for et par år siden. Landet må konstatere en tilbagegang på hele 34 procent til 248.000 ton, men tyskerne er fortsat EU's fjerdestørste eksportør på grisekød, som sender ud af EU.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle