Formand: Så høj bliver Arlas nøgletal i forhold til konkurrenterne

Arla har ikke bare indhentet, men overhalet ærkerivalen på mælkeprisen. Alligevel råber kritikere højere end længe. Arla-formand Jan Toft Nørgaard erkender da også, at der skal mere til for at landmændene kan leve et godt liv.

FrieslandCampina sløjfer efterbetalingen for 2020. Hvad tænker du om deres regnskab?

"Det er jeg ked af at høre. Selv om vi nok er det selskab, der betaler bedst i 2020, er det ikke nok til at betale cost of production for alle. Det er en klar udfordring for alle mejerier i Europa.Jeg er stolt af Arlas 2020-resultat, hvor det ser ud til, at vi har rundet 106 i indeks. Det, tror jeg, mange er stolte af. Men der skal mere til for, at vi landmænd kan leve et godt liv", siger Jan Toft Nørgaard.

Peer Group er Arlas interne nøgletal for niveauet for mælkeprisen. Arla har som målsætning at ligge 1-3 procent højere end konkurrenterne i det nordlige Europa, altså i indeks 101-103. I år ender niveauet dog noget højere.

I februar udtalte topchef Peder tuborgh, at Arla ville ende ”nord for 105”. Dette bekræfter Jan Toft Nørgaard altså nu. Det endelige tal ligger dog først klar, når samtlige af konkurrenterne har fremlagt deres regnskaber. Dette sker som regel først sidst på foråret.

Hvorfor skal der mere til?

"Vi er utroligt udfordrede af de samfundsskabte forandringer. I Holland og Centraleuropa rammes de nu på miljøsiden af det, vi i Danmark har levet med i de sidste ti år. Det har i Danmark belastet os tungt på omkostningerne, og de fortsætter med at stige med nye overenskomster og stigende foderpriser".

Forventer du, at mælkeprisen vil stige tilsvarende?

"GDT-auktionerne er nået et niveau på 3.500 dollar - det svarer til 35 eurocent. Det bør have positiv effekt på min mælkepris, for vores brandede produkter skal jo have en merpris. Om det betyder 0,5 eurocent eller 1,5 eurocent mere i løbet af det næste halve års tid, vil jeg ikke vurdere på nuværende tidspunkt".

Som jeg hører dig, er det vel også nødvendigt, at mælkeprisen stiger for Arlas ejere?

"Hvis ikke mælkeprisen stiger, stopper det et sted. I Danmark er vi ret gældsbelastede, og vi kan ikke stoppe med at fodre køerne for at spare omkostningerne".

Hvor meget skal den stige, for at det bliver holdbart?

"Det er andre, som Seges, klogere på. Arla har som mål at betale den højest mulige pris. Det gør vi nu, men den må naturligvis godt blive endnu højere".

Hvad mener du, at den nye strategi skal indeholde?

"Den skal vi tage i fællesskab. For forretningen har vi i de sidste fem år med Good Growth 2020 vist vejen med mere værdi i brandede produkter. Fremadrettet vil rigtig meget af merværdien ske hjemme på gårdene".

Hvordan det?

"Det var nemmere i 1892, hvor forbrugerne var glade, hvis bare de kunne få smør på brødet. Nu forlanger forbrugerne biodiversitet og viden om, hvordan medarbejdere og køer har det. Det skal vi være klar til at løse. Jeg tror, at biodiversitet vil få en stor betydning i de kommende år og blive en del af råvareværdien. Forbrugerne og samfundet har en Morten Korch-tilgang til tilværelsen, som er svær at levere på, men hvor vi må se, hvad der er muligt. Her er det vigtigt, at vi som bønder tager ejerskab på den strategi, vi skal føre for at skabe merafregning".

Hvad betyder det for Arla?

"Når vi snakker vækst, tænker vi i værdiskabelse, ikke som tidligere, hvor vækst og værdi var lig med 10 køer mere. Når nogle siger "stop væksten, Arla, og stop investeringerne", så misforstår de, for det, vi investerer i, er værdiforøgelse på den råvare, vi har. Vi vil have flere kroner og øre ud af hvert kilo mælk, og den slags kræver investeringer".

Der har været kritik af investeringsbudgettet på 5 mia. kr. i år. Hvorfor investere så stort?

"Det, vi bruger allermest tid på i bestyrelsen, er at sikre, at når vi investerer en krone, er der også penge til os som bønder. Vores opkøb i Bahrain er en rigtig god investering, men der skal mange af den slags til for at skabe en 5-øre eller mere til mælkeprisen. Nogle siger, at hvis vi stopper investeringerne, kan vi udbetale 40 øre mere. Men det er jo en nedslidningsstrategi. Vi er nødt til at holde fast i vores strategi om at sikre et godt mejeri til os, men også til dem, der kommer efter".

Lykkes alle investeringer med at give afkast?

"Nej. Jeg har en, som jeg har haft ondt i maven over. Det var købet af Allgäuland i Tyskland, hvor det blev en dårlig businesscase. Vi kom ud af den på rimelig god facon uden at sætte for mange penge til. Det lykkes ikke altid. Så må vi erkende, at det var en fejl, og så finde en vej videre".

Hvor mange penge bliver der ud af de 5 mia, I investerer?

"Hvis vi var de eneste, der investerede, så var der flere penge. Men alle mejerier ved, at hvis man vil have merværdi, skal man have brandede produkter. Derfor er det ikke så synligt på mælkeprisen. Liberalismen er med til at camouflere den værdiforædling, der sker. Derfor er det mest afgørende, hvordan vi ligger i forhold til konkurrenterne".

Læs det fulde interview med Jan Toft Nørgaard i Landbrugsavisen nr. 9.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle