Forpagter takker nej til BNBO-jord: Den er værdiløs for mig

Landmand mener, at BNBO-jord er værdiløs for ham som forpagter.

Egentlig havde Torben Lei ikke skænket BNBO-problematikken mange tanker, fordi der ikke er BNBO-jord på hans ejendom, men da en af de landmænd, som han forpagter jord af, henvendte sig og spurgte til hans interesse for fortsat at forpagte jord, hvis det blev omfattet af BNBO-restriktioner måtte han lige overveje det lidt. Ved nærmere eftertanke måtte Torben Lei erkende, at det ville det ikke. 

Det skriver Effektivt Landbrug.

-Jeg har ingen interesse i at forpagte et område, som jeg enten skal køre uden om, eller som jeg vil have et reduceret høstudbytte på, og som endda giver risiko for at inficere de omkringstående afgrøder med græsukrudt og lignende. Det vil jo være at gå med åbne øjne ind i en underskudsforretning, siger landmanden, der der er griseproducent og driver 740 hektar lidt uden for Sønderborg, til avisen.

Torben Lei er meget opmærksom på, at vi skal passe godt på vores grundvand og vil ikke lyde som en, der er ligeglad med grundvandet. Han påpeger blot, at en BNBO-aftale -i hans øjne -gør jorden værdiløs som dyrkningsjord.

/mebo

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle