Som følge af det seneste års markante prisstigninger på råvarer og energi bevæger der sig lige nu et enormt prispres gennem værdikæden i fødevareklyngen med kurs mod forbrugeren. Hos griseproducenterne skal salgsprisen stige med 30 procent for at følge med de stigende omkostninger.
Af: Martin Kristian Brauer, cheføkonom i Landbrug & Fødevarer
Konflikten i Ukraine har ført til kraftigt stigende produktionsomkostninger i fødevareklyngen. For råvarer er prisen på en lang række kornprodukter og vegetabilske olier steget kraftigt.
Det gælder især prisen på hvede, der er steg med over 70 procent i det seneste år og med 27 procent i løbet af den seneste måned.
Samtidig er prisen på olie, kul og naturgas også steget kraftigt. Prisen på olie er steget med 97 procent over det seneste år og er i løbet af den seneste måned steget med 21 procent.
Der er udsigt til, at priserne for såvel råvarer og energi i indeværende og næste år vil forblive på et meget højt niveau.
Priserne har været stigende over en længere periode
De stigende priser kommer oven i et allerede meget højt prisniveau. Således stod såvel landbruget som fødevareindustrien allerede ved indgangen til 2022 over for et højt omkostningsniveau.
Som en konsekvens af covid 19-pandemien har store ubalancer mellem udbud og efterspørgsel på de globale markeder drevet priserne op. Det særlige ved situationen er, at prisstigninger rammer en meget bred vifte af råvarer: korn, mejeri, soja, kaffe, tømmer, sukker, olier, energi etc.
De stigende omkostninger har altså længe været et vilkår for fødevareklyngen, og det må derfor forventes, at alle muligheder for at omkostningseffektivisere er udnyttet til fulde.
Stigende produktionsomkostninger bevæger sig gennem værdikæden
De stigende omkostninger bevæger sig lige nu gennem værdikæden i fødevareindustrien med kurs mod forbrugerne. Prispresset er ikke isoleret til en enkelt branche, men rammer bredt blandt andet planteavl, den animalske produktion og gartneri.
Hos griseproducenterne slår de stigende omkostninger hårdest igennem. Her skal salgspriserne stige med godt 30 procent for at følge trop med de stigende omkostninger. Udviklingen er primært drevet af stigende foderpriser.
Tilsvarende gælder for fjerkræproducenter, hvor salgspriserne skal stige med godt 17 procent. Hos gartnerierne og hos fiskerne er energipriserne den drivende faktor. Her skal salgspriserne stige med ca. seks procent i begge erhverv.
Bemærk her, at det alene er effekten af stigende energipriser i 2022, der ligger til grund.
Fødevareindustrien forarbejder landbrugsprodukter til fødevarer og bliver dermed direkte påvirket af de stigende salgspriser fra landbruget. Derudover oplever fødevareindustrien i sig selv stigende produktionsomkostninger som følge af højere energipriser.
De største stigninger skønnes inden for griseslagterierne (18 procent), anden fødevareindustri (16 procent) og kvægslagterierne (13 procent), hvis omkostningerne fra råvareindkøb i landbruget og eget energiforbrug skal dækkes ind.
Dertil kommer en række forhold, der ikke er inddraget i ovenstående: Fortsat store forstyrrelser i de globale forsyningskæder, omstilling af den europæiske energiforsyning væk fra russisk energi til dyrere alternativer, stigende finansieringsomkostninger på grund af rentestigninger, lønudvikling, mangel på gødning i 2023 mv.
Historisk høje prisstigninger på fødevarer i 2022
I sidste ende vil de stigende produktionsomkostninger lande hos forbrugerne i form af stigende inflation.
Prisdynamikken i fødevareproduktionen er træg, og det kan tage mange måneder, inden stigende omkostninger i landbruget giver sig udslag i højere forbrugerpriser. Det er årsagen til, at vi først nu - og i de kommende mange måneder – vil se gennemslaget på priserne ude i butikkerne.
Og her skal man huske på, at den inflation i fødevarepriserne, vi ser lige nu, alene er udtryk for de globale ubalancer i kølvandet på covid 19-pandemien. Først om nogle måneder vil konsekvenserne fra Ukraine-konflikten tage over.
Derfor kan vi forvente høje prisstigninger i mange måneder endnu – og et historisk højt niveau for 2022 som helhed. Den høje inflation vil trække købekraft ud af forbrugerne.
Og Ukraine-konflikten vil med stor sandsynlighed dæmpe investeringslysten hos virksomhederne. Samlet set vil dansk økonomi sammen med resten af verdensøkonomien bevæge sig ind i en periode med lavkonjunktur. Hvor dyb og lang den bliver, afhænger i høj grad af, hvordan konflikten i Ukraine udvikler sig.
