Den forhørsundersøgelse, som fredag frikendte rigspolitichef Thorkild Fogde for tjenesteforsømmelse i Minksagen, underkender på centrale punkter minkommissionens beretning, vurderer jurister.
Det juridiske efterspil af minksagen har fået et nyt kapitel.
For fredag genindtrådte Thorkild Fogde som rigspolitichef efter en hjemsendelse på næsten fem måneder.
Det sker, efter en at der er blevet lavet en forhørsundersøgelse af Thorkild Fogdes ansvar – og konklusionen blev, at Thorkild Fogde ikke har begået nogen tjenesteforseelse i nogle af de fire forhold, der var blevet rejst imod ham. Dermed kunne han fredag vende tilbage til sit arbejde.
Flere jurister er dog enige om, at den konklusion, som en forhørsledelse kom med og som frikender Thorkild Fogde for ansvar, ligger så langt fra Minkkommissionens beretning, at det reelt er en tilsidesættelse af kommissionens arbejde. Det skriver Dagbladet Information.
Thokild Fogde blev hjemsendt, efter at der i Minkkommissionens beretning, der blev afleveret i slutningen af juni, var rejst en hård kritik at hans rolle i sagen om aflivningen af de danske mink i november 2020.
Her fik minkavlerne besked om, at de skulle aflive alle mink, men uden at selve lovhjemlen var på plads.
Thorkild Fogde var en af de personer, der kendte til den manglende lovhjemmel, men som ifølge Minkkommissionen undlod at bruge sin viden til at bringe minkavlerenes ud af den 'vildfarelse', at de skulle aflive alle deres mink.
Det gjorde han dog ikke, og det havde han heller ikke havde pligt til at gøre, lyder det nu fra forhørsledelsen.
Og den konklusion ligger så langt fra Minkkommissionens beretning, at det reelt er en tilsidesættelse og kommissionens arbejde.
Jørn Vestergaard, som er professor emeritus i strafferet på Københavns Universitet, kalder konklusionerne fra forhørsledelsen for opsigtsvækkende.
- Resultatet af den meget grundige tjenstlige undersøgelse er på flere punkter udtryk for en temmelig opsigtsvækkende underkendelse af Minkkommissionens vurderinger, siger han til Information.
Det samme siger Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret på Københavns Universitet:
- Det her er klart en underkendelse af Minkkommissionen på nogle helt centrale punkter.
Jens Elo Rytter understreger, at forhørsledelsen ikke er en overordnet instans i forhold til Minkkommissionen, og at situationen derfor ikke kan sammenlignes med, hvis Højesteret underkender en landsretsdom.
Jørn Vestergaard og de øvrige jurister, som Information har talt med, hæfter sig især ved spørgsmålet om, hvorvidt Mette Frederiksen i juridisk forstand gav en instruks på pressemødet 4. november 2020. Det mente Minkkommissionen, at hun gjorde. Men forhørsledelsen kommer frem til det stik modsatte:
- Efter forhørsledelsens opfattelse kan udmeldingerne på pressemødet den 4. november 2020 kl. 16.00 og de efterfølgende pressemeddelelser ikke retligt karakteriseres som en instruks til blandt andre Rigspolitiet om straks at igangsætte og gennemføre aflivning af alle mink, skriver forhørsledelsen.
At det var en instruks, som statsministeren kom med på pressemødet, er en af de helt centrale konklusioner i Minkkommissionens rapport. En konklusion, som ifølge Jørn Vestergaard rækker ud over sagen om Thorkild Fogde:
- Det har haft væsentlig betydning for ansvarsbedømmelsen ved opfølgningen på Minkkommissionens beretning, siger Jørn Vestergaard, som mener, at forhørsledelsens konklusion derfor også er interessant i forhold til nogle af de øvrige konsekvenser, som minksagen har fået for embedsmænd:
- Det kan ikke udelukkes, at nogle af de andre ti, som kommissionen fandt grundlag for at drage til ansvar, ville have klaret frisag, hvis de havde forlangt et tjenstligt forhør, siger Jørn Vestergaard til Information.
Professoren bemærker også, at Mette Frederiksen under afhøringerne i kommissionen sagde, at hun opfattede sine udtalelser som talesprog på et pressemøde, ikke som en instruks.
- Denne retsopfattelse tilslutter forhørsledelsen sig utvetydigt, hvilket da også er i god overensstemmelse med sædvanlig retsopfattelse, siger Jørn Vestergaard. Jens Elo Rytter vurderer ligeledes, at man normalt ikke vil opfatte udtalelser på et pressemøde som en instruks:
- Det var en overraskende konklusion, som Minkkommissionen kom med. Normalt vil man antage, at pressemøder retter sig mod offentligheden, og at instrukser er noget, man giver internt i systemet, siger Jens Elo Rytter.
Information har kontaktet Minkkommissionens formand, landsretsdommer Michael Kistrup, men han har ingen kommentarer.
