Klimarådet anbefaler i ny analyse, at man accepterer en strukturel omstilling af landbrugets produktion som led i opfylde Danmarks klimamål. I rapporten lægger Klimarådet ikke skjul på, at en CO2-afgift på 750 kr. pr. ton vil få store betydninger på mange bedrifter. Især kvægbedrifter.
Mandag har Klimarådet, der er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver regeringen til, hvordan man kan nå Danmarks mål om et klimaneutralt samfund, offentliggjort en ny analyse, hvor man undersøger landbrugets omstilling ved en CO2-afgift.
I Klimarådet har man længe talt for, at landbruget får pålagt en afgift på sine udledninger af CO2. Tilbage i marts 2020 foreslog Klimarådet en ensartet CO2-afgift på 1.500 kroner pr. ton udledt CO2, som også omfatter landbruget.
I den nye analyse regner man dog med en afgift på 750 kroner pr. ton. Det sker på grund af, at det er niveauet, som man politisk landede på, da man i juni sidste år indgik en bred politisk aftale for industrivirksomhederne, der ikke er omfattet af EU’s kvotehandelssystem.
Data fra 1.400 regnskaber
I analysen lægger Klimarådet ikke skjul på, at en CO2-afgift på 750 kroner vil have væsentlige konsekvenser for landbrugets økonomi. Klimarådet, der baserer sin analyse på data fra cirka 1.400 landbrugsbedrifter for regnskabsåret 2020, har regnet sig frem til, at med en afgift på 750 kroner, så vil 55 procent af bedrifterne stadig have et positivt driftsresultat mod 75 procent i dag. Og det er vel og mærke et positivt resultat før ejeraflønningen er fratrukket.
Tallene for hvor mange bedrifter, som stadig vil have et positivt driftsresultat kan dog blive endnu lavere. Klimarådet bemærker nemlig også selv, at 2020 var et år, hvor griseproducenterne havde et ”relativt godt år”, hvilket gør, at griseproducenternes driftsresultater i analysen er bedre end på et gennemsnitsår.
Som det har været fremme så mange gange før, så fremgår det også af Klimarådets analyse, at kvægproducenterne bliver hårdest ramt. Næsten 80 procent af kvægbedrifterne – uanset om man er konventionel eller økolog - vil få et negativt driftsresultat med en CO2-afgift på 750 kroner, fremgår det af analysen. Før en afgift har langt de fleste kvægbedrifter positivt driftsresutlat.
Skal føre til strukturel omstilling
På trods af de særdeles store konseveksner for kvægsektoren, så lyder det i analysen fra Klimarådet, at anbefalingen er, hvis man skal nå klimamålene i landbrugssektoren, at man accepterer, at en CO2-afgift fører til en strukturel omstilling af landbrugets produktion.
I analysen lyder det:
- Det skal understreges, at det ikke er sandsynligt, at den nuværende produktion fastholdes ved en afgift på 750 kroner. Dette ses ved, at en række bedrifter vil opleve underskud ved fortsat produktion, selv efter de har indført tekniske omstillingselementer. Bedrifter med underskud vil i et vist omfang omlægge til en ny og mere klimavenlig driftsform, hvis det er muligt.
- Derudover vil der være en række landbrugere, som vælger at sælge bedriften og lade den overtage af nye landbrugere med andre visioner eller alternativt lader jorden overgå til naturareal. En strukturel omlægning vil derfor trække i retning af en større reduktion af udledningerne, lyder det.
Fra Klimarådet lyder det også, at udtagning af lavbundsjord begrænses betydeligt af husdyrproduktionen. Hvis husdyrproduktionen reduceres, så reduceres også efterspørgslen på grovfoder- og harmoniareal, som i dag blandt andet dyrkes på lavbundsjorder. Ifølge Klimarådet så vil en strukturel tilpasning altså åbne for nye muligheder for udtagning af lavbundsjord.
Kommer med en pris
Når det kommer til CO2-afgiften på landbruget, så er der talt om at man kan indføre nogle afbødende tiltag, som kan reducere risikoen for tab af produktion og dermed også arbejdspladser i landbruget. Det vil dog mindske klimaeffekten af afgiften, påpeger Klimarådet.
Når det kommer til bundfradraget, så er udfordringen ifølge Klimarådet, at det ikke kan indføres som en fast bundgrænse, men at det må tilpasses bedriftens størrelse og produktionsform.
Derudover betyder det reducerede driftsøkonomiske tab også en mindsket tilskyndelse til at foretage innovation samt strukturel tilpasning over mod andre og mere klimavenlige produktionsformer.
Når det kommer til tilskud til ny teknologi, hvor midlerne til en sådan ordning kommer fra det beløb, som landmændene betaler i CO2-afgift, så lyder det fra Klimarådet, at ulempen imidlertid er, at tilskud til for eksempel staldteknologi kan bidrage til at fastholde en produktion, som ikke nødvendigvis er hensigtsmæssig på den lange bane.
Ikke første gang
Fra Klimarådet lyder det om den store strukturelle omstilling, som altså især vil gå ud over kvægsektoren, at det ikke vil være første gang, at landbruget skal tilpasse sig nye vilkår og rammer.
- Landbruget har igennem en lang årrække tilpasset sig ændrede rammevilkår gennem både teknologiske og strukturelle ændringer. Dette ses statistisk i landbrugsstrukturen, hvor der generelt er sket en reduktion af antallet af bedrifter, så der i dag er cirka 7.600 heltidsbrug mod 13.800 i 2008.
- Gennem en længere årrække er der også sket en specialisering af produktionen som tilpasning imod produktionsformer med størst overskud. Denne dynamik afspejler en generel omstillingsparathed i sektoren, som også vil kunne understøtte klimaomstillingen, og som man må formode, kan være en væsentlig konkurrenceparameter for dansk landbrug i fremtiden, lyder det fra Klimarådet.
I analysen lyder det, at med en afgift på 750 kroner pr. ton, så vil det – med alle de usikkerheder der er – fører til reduktioner i landbruget på 45 procent i forhold til niveauet i 1990. Der er et bindende politisk mål i Danmark om, at landbruget skal reducere sin udledning af drivhusgasser et sted mellem 55-65 procent inden 2030.
