L&F og Økologisk Landsforening er gået sammen for at bede fødevareminister Rasmus Prehn (S) om at oprette en planteafgiftsfond, som skal finansieres med 15 kroner pr. hektar fra landmænd. Der er opstået et hul efter Promilleafgiftsfonden er blevet reduceret, lyder det fra erhvervs- og forskningsdirektør, Anders Klöcker fra L&F.
Onsdag aften tikkede der en opsigtsvækkende mail ind i indbakken hos fødevareminister Rasmus Prehn.
Mailen indeholdt et brev fra Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening, der i fællesskab beder ministeren om at oprette en planteafgiftsfond, som skal være endnu en i rækken af produktionsafgiftsfonde, som man allerede kender i dag.
Populært går fondene under betegnelsen, ”landbrugets fonde”.
Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening forestiller sig, at en ny planteafgiftsfond bliver finansieret ved, at landmænd der modtager grundbetaling, skal betale en afgift på 15 kroner pr. hektar, hvilket kommer til at give en fond på samlet 35-40 millioner kroner om året.
Der er opstået et hul
Anders Klöcker, erhvervs- og forskningsdirektør i Landbrug & Fødevarer, forklarer, at årsagen til, at man fra landbruget ligefrem beder om at få pålagt en ekstra afgift skyldes, at der simpelthen akut kommer til at mangle penge til nødvendig forskning i planteavl og alt hvad der knytter sig til marken, som gødningshåndtering, pesticider, biodiversitet og vandmiljø. Og det er allerede fra 1. januar næste år.
Det skyldes, at politikerne i forbindelse med landbrugsaftalen fra sidste år blev enige om at oprette en fond på hele 675 millioner kroner frem mod 2030 for plantebaserede fødevarer.
Og de 675 millioner kroner – et årligt beløb på 75 millioner kroner – bliver taget fra den helt store af ”landbrugets fonde”, nemlig Promilleafgiftsfonden for Landbrug, hvor der ellers hidtil er bevilliget penge til den type af forskningsprojekter inden for planteavl, som en ny planteafgiftsfond nu foreslås at stå for.
- Der opstår simpelthen et hul, som er meget kritisk fra 1. januar 2023. Lige nu er der en række udfordringer og udviklingsopgaver rundt omkring i landet, som når Promilleafgiftsfonden til efteråret uddeler bevillinger ikke vil komme til at kunne komme i betragtning, siger Anders Klöcker, der kalder de opgaver og løsninger for helt essentielle for alle jordejere uanset hvilken produktion, som de har.
Han forklarer, at på nogle punkter vil der være et overlap med forskningsprojekter inden for planteavl, som den nye, kommende fond for plantebaserede fødevarer kommer til at stå for. Men for eksempel alt forskning i planteavl der vedrører foderproduktion er naturligvis ikke dækket af fonden for plantebaserede fødevarer.
Ingen ”free-riders”
Fra Anders Klöcker lyder det, at når der er tale om en afgift som staten indkræver til en produktionsafgift frem for en ordning, som erhvervet selv sætter i værk, så sikrer man, at alle kommer til at bidrage.
- Hele idéen er, at vi skal stå skulder-ved-skulder. Der kan ikke være ”free riders” (gratister, red.). Vi har allerede en række frivillige ordninger i erhvervet, hvor vi spørger om, man kan tænke sig at bidrage til forskning og udvikling, og her kan man jo sige nej. Med den her måde sørger vi for, at alle betaler, da det er udvikling og løsninger, som også kommer alle til gode, siger Anders Klöcker.
Passer med, hvad man mister
At man lander på at foreslå en afgift på 15 kroner pr. hektar skyldes – forklarer Anders Klöcker – at det er det niveau, som gør, at det er muligt at opretholde udvikling og forskning på nogenlunde samme niveau, som nu, i forhold til de midler, som man må give afkald på i forhold til den nye fond for plantebaserede fødevarer.
- Det kan for eksempel dreje sig om Landsforsøgene, som de lokale rådgivninger og Seges Innovation udfører, og som kommer alle landmænd til gode, siger Anders Klöcker.
Han nævner, at det også gælder helt central forskning i alternative virkemidler end efterafgrøder, som kan reducere udledningen af kvælstof. Forskning i hvad der er den bedste strategi, når der bliver godkendt nye plantebeskyttelsesmidler. For økologernes vedkommende kan det handle om, hvordan man udvikler planteproduktionen, så det spiller godt sammen med ekstensivt landbrugsdrift.
Ikke kun for Seges’ skyld
Forskningsdirektøren afviser, at forslaget om en ny fond udelukkende handler om at sikre sig mod, at Seges Innovation mister forskningstilskud, når Promilleafgiftsfonden fra næste år bliver reduceret.
- Seges Innovation og Innovationscenter for Økologisk Landbrug vil selvfølgelig klart kunne søge nogle af de her midler, fordi de sammen med andre er dem der står for en stor del af den praksisnære forskning til landmanden, men alle kan søge. Det handler om at sikre en forsknings- og udviklingsindsats i Danmark på det her område. Alle kan søge den, siger han og nævner, at universiteterne formentlig også kommer til at søge midlerne.
Kæmpestort skridt
Anders Klöcker kalder brevet, som torsdag havnede hos fødevareministeren for et kæmpestort skridt. Han forklarer, at der internt i Landbrug & Fødevarer har foregået et kæmpe arbejde, der involverer alle sektorer inden det er blevet sendt.
Det strækker sig fra Økologisektionen og Familielandbruget til Sektionen for Større Jordbrug samt de forskellige animalske sektorer.
- Det er klart, at der er nogle i baglandet, der vil synes, at det er træls, at de skal betale nogle penge. Og det kan man sagtens forstå, der er mange, der er presset på bundlinjen. Men det her er viden, som er helt afgørende for at kunne drive både animalsk produktion og planteproduktion i fremtiden. Så meget desto bedre er det, at vi nu er så mange parter internt i L&F samt Økologisk Landsforening, som har fundet sammen. Jeg synes, at vi står et godt sted, siger Anders Klöcker.
Nærlæser det
LandbrugsAvisen har bedt om fødevareminister Rasmus Prehns holdning til henvendelsen fra Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening. Ministeren kan oprette fonden med en bekendtgørelse, og det kræver ikke ny lovgivning, der skal gennem Folketinget.
På nuværende tidspunkt lyder det dog blot fra Fødevareministeriet i en skriftlig kommentar:
- Fødevareministeriet kan bekræfte, at det modtog en henvendelse fra Landbrug & Fødevarer sent onsdag eftermiddag.
- Ministeriet vil nu tage sig tid til at nærlæse henvendelsen og derefter tage stilling til, hvad brevet giver anledning til.
