Landbrugets tab på 6,4 mia. kr. kan fortsat stige

Hvis kornpriserne fortsætter med at stige, og der ikke falder tilstrækkeligt med regn, kan det estimerede tørketab på 6,4 mia. kr. stige yderligere.

Landbrug & Fødevarer estimerede i sidste uge landbrugets samlede tab for årets høst til at være på 6,4 mia. kr. på grund af tørken.

Det tal kan dog både stige og falde alt efter vejret, en af folkene bag udregningerne, erhvervsøkonomisk chef hos Seges, Klaus Kaiser, til Børsen.

Kommer der tilpas store mængder regn, vil landmændene kunne høste et slæt græs mere og tabet vil falde, men priserne på korn omvendt kan omvendt øge tabet.

"Hvis kornpriserne stiger, så vil det være godt for planteavlere, der skal sælge, men slemt for animalske bedrifter, som skal ud og købe foder ind. Men nettoeffekten af en stigning er negativ for os. Vi har regnet på en stigning i kornprisen på ca. 25 pct., men går der spekulation i den, så niveauet kommer højere op, kan tørketabet blive højere", siger Klaus Kaiser til Børsen.

Han tilføjer, at regionale forskelle i vejr og jordbund desuden kan have indflydelse på det samlede tab.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle