New Holland snuppede stor del af traktormarkedet

New Holland snuppede en fjerdedel af januars nyregistrerede traktorer.

New Holland fik startet godt ud i 2015. Mærket formåede nemlig at stå for hele 25 procent af de nyregistrerede traktorer i januar måned.

Dette svarer til 39 traktorer ud af de i alt 155 nyregistrerede maskiner over 30 kW.

Det er en stigning for både New Holland og det samlede antal sidste år.

I 2014 solgte New Holland nemlig kun 12 traktorer ud af de i alt 146 registrerede enheder.

Flot andenplads

Fendt indtager andenpladsen i januar med en stigning fra fire til 24 nyregistreringer og stod derved for 15 procent af det samlede salg.

Der var tæt løb om tredje- og fjerdepladsen. De indtages af henholdsvis John Deere og Massey-Ferguson, der havde 21 og 22 nyregistrerede traktorer i januar. Det er et fald på 19 maskiner for John Deere i forhold til januar 2014.

Flest over 60 kW

På femtepladsen findes Claas med 15 nyregistreringer. Herefter kommer Case IH samt Valtra, der hver stod for 7,7 procent af salget med 12 traktorer.

Efterfølgende ses Deutz-Fahr med tre traktorer samt Holder, Same og Zetor med hver én nyregistrering.

Af andre mærker er der blevet registreret fire maskiner.

Justerer man på parametrene i registreringerne, så grænsen for nyregistrerede traktorer starter ved 60 kW, så er 139 af de 155 traktorer over denne effektgrænse.

Kilde: ND Data

Faktaboks

Traktorstatistik

  • New Holland: 39
  • Fendt: 24
  • John Deere: 22
  • Massey-Ferguson: 21
  • Claas: 15
  • Case IH: 12
  • Valtra: 12
  • Deutz-Fahr: 3
  • Holder: 1
  • Same: 1
  • Zetor: 1
  • Andre mærker: 4

I alt: 155

Kilde: ND Data

Emneord

traktorstatistik

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle