Ny sæson af "Landmand søger kærlighed"

Ny sæson af "Landmand søger kærlighed" starter på torsdag. Læs hvorfor Søren Hedegaard Frederiksen valgte at deltage i programmet.

På torsdag 15. oktober starter en ny sæson af det populære TV2-program "Landmand søger kærlighed", hvor fem landmænd leder med lys og lygte efter deres livs kærlighed.

Blandt de fem deltagere, er 22-årige Søren Hedegaard Frederiksen fra Vestjylland. Han arbejder som markmand på en gård med 330 køer og 360 hektar jord.

"Jeg meldte mig, fordi der skulle ske noget nyt. Jeg kan godt lide at gøre nogle anderledes ting en gang i mellem, og date på en anerledes måde," fortæller han om grunden til, han meldte sig til programmet.

"Her hvor jeg kommer fra, der vælter der ikke med piger, og jeg har været på en del andre datingsites, uden der skete noget, så jeg tænkte, hvorfor ikke prøve det her," siger Søren. 

Han er glad for at have været med i programmet, selvom han lige skulle vænne sig til at have et kamerahold i hælene.

"Det er lidt underligt at have et kamerahold med over alt. I starten skulle jeg lige vænne mig til det. Vi fik at vide, vi bare skulle opføre os naturligt, men det var svært, og jeg kunne ikke lade være med at kigge ind i kameraet. Til sidst tænkte man slet ikke over, de var der, og når vi skulle tage tingene om, eller der skulle skydes fra en anden vinkel, så var det slet ikke noget problem."

Det er ikke kun på dating-fronten, at Søren har været glad for at være med. Han vil også gerne vise en anden side af landbruget.

"Der har været en del landbrugsprogrammer før, og lige for tiden er der ikke så meget positivt om landbruget, så det har været fedt at kunne sælge landbruget, og vise det fra gode sider. Jeg vil gerne modbevise, at vi ikke bare er bondeknolde, der kigger på traktorer og køer, vi kan altså også noget andet," siger Søren.

Tidligere deltager skal være far

Sæsonen er den anden i serien, og flere af de deltagende i første sæson endte med at finde kærligheden. En af dem var Anders, der i sidste ende endte sammen med Cecilie. De to har været sammen lige siden, og nu venter de faktisk et barn til foråret.

"Det var en blanding af lykke og skepsis, fordi forholdet er så nyt, og det er måske lige tidligt nok. Men selvfølgelig er vi lykkelige og skal have det barn," siger Anders til TV2.

Du kan se snigpremieren på den nye sæson af "Landmand søger kærlighed" her.

Du kan læse mere om de fem nye deltagere her.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle