Hvad gør man, når man lige pludselig skal have aflivet 11.000 mink på få dage? Man ringer til alle venner og bekendte - og håber de kan hjælpe. Det var præcis, hvad minkavler Søren Christensen håbede - og hans venner skuffede ikke.
Når det brænder på, så står landbruget sammen - og sådan har det altid været. Og selvom det i øjeblikket er en trist anledning, så viser sammenholdet sig nu igen, hvor landbruget er rykket sammen om landets minkavlere.
Netop det mærkede den 30-årige minkavler Søren Christensen, der i næsten fire år har forpagtet en ejendom i Skave ved Holstebro, hvor han har 11.000 mink.
Dyrene er raske og ligger ikke inden for 7,8 km af en coronasmittet farm, og derfor skulle han indtil i onsdags have pelset som normalt. Men drømmen om at være minkavler blev knust på et pressemøde i onsdags, hvor det blev meddelt at alle landets minkbestæninger skal slås ned.
"Der er så mange tanker, der kører rundt i hovedet på en. Ens drøm om en fremtid som minkavler i Skave er taget fra en på under en time på et pressemøde. Det er noget følelsesladet at stå og tænke på det, vi har været igennem i de her dage - øjnene bliver da lidt våde", siger Søren Christensen.
Og det var her vennerne trådte til.
Vennerne tager fat
Selvom det var et hårdt slag, at besætningen skulle slås ned, var der med "kun" 11.000 mink forholdsvis god tid til tidsfristen d. 16. november. Lige indtil Søren Christensen lørdag formiddag fik et alarmerende opkald.
"Det var min udlejer med en træls besked. En farm tæt på os var kommet under mistanke for smitte, og det betød jo, at der pludselig måske kun var få dage til at myndighederne ville ringe til mig og komme her, hvis den blev testet positiv. Så fik vi ellers travlt, så vi kunne nå at være færdige inden tirsdag, hvor den anden farm formentlig ville få svar", siger Søren Christensen.
Han gik derfor straks i gang med at ringe til samtlige familiemedlemmer, venner og bekendte for at høre, om der var ledige hænder til enten aflivning, at pakke eller at transportere mink de kommende dage.
Til hans forundring og lettelse sagde alle ja, og over 10 venner har haft taget fri fra arbejde og i døgndrift hjulpet med aflivningen på farmen - og endnu flere har været involveret i logistikken bag køletrailere og transport.
"Uden dem havde det ikke kunne lade sig gøre. Det har været fuldstændig fantastisk at opleve, at lige meget, hvem man ringede til med en opgave, der lød umulig, så har folk bare sagt ja og er trådt til. Jeg ved ikke, hvordan jeg nogensinde skal takke dem", siger den unge avler.
Med hjælpen lykkedes det at aflive hele besætningen på kun fem dage. De 11.000 mink fryses ned for at blive pelset senere.
"Det er et forholdsvis lille sted, jeg har lejet, men de pelsmaskiner jeg har, er ældre end jeg er og har derfor kun en tredjedel af den kapacitet, de nye har. Det er derfor vi har måtte tage alle døgnets timer i brug for at nå det", forklarer Søren Christensen.
Ven flyttede ind
En af skolekammeraterne, som er trådt til, er Pelle Riber, der sammen med sin far både driver landbrug og Ribers Maskinimport A/S.
"Vi har hjulpet med at pakke mink i kasser og transportere dem til køletrailerne, der står på forskellige ejendomme", siger Pelle Ribers, der mens hans pakker mink også tager i mod opkald til maskin-importen.
"Vi gør det, fordi vi kan, og fordi vi gerne vil hjælpe en ven i nød. Avlerne er jo presset både økonomisk og psykisk lige nu, og vi vil gerne bakke op om, at Søren kommer bedst muligt ud af erhvervet", siger Pelle Riber, der hver dag har taget turen fra Varde til Holstebro.
En af deres andre venner, Peder Bolding, er ligefrem flyttet ind hos avleren.
"Han har boet hos mig siden fredag, og det har været rigtig dejligt, når man lige havde brug for et skulderklap for at holde modet og gejsten oppe", siger Søren Christensen.
Usikker fremtid
Søren Christensen er ufaglært, og kom i lære på en minkfarm da han var færdig med skolen. Han har aldrig prøvet at arbejde med andet end mink, men nu er han tvunget til at overveje, hvad han skal når skindene er blevet solgt.
"Jeg har ingen idé om, hvad fremtiden bringer. Det er godt lige at bruge en periode på ar bearbejde det her, men så skal jeg også finde noget andet at lave hurtigst muligt", siger den unge avler, hvis familie alle er kartoffelavlere.
Det er blandt ander erstatningen, der er en af Søren Christensens største bekymringer:
"Jeg lånte et relativt lille beløb i banken, men har selv lagt hele min opsparring i det her. Så det bekymrer mig, hvor stor erstatningen bliver og om det er tiltstrækkeligt til at komme herfra med skindet på næsen", siger Søren Christensen.
De kommende dage skal Søren Christensenselv hjælpe en bekendt med aflivningen på dennes farm.
