Stort fald i antallet af MRSA-tilfælde i 2020

Antallet af tilfælde med MRSA faldt i 2020. Faldet skyldes givetvis situationen omkring Covid-19 pandemien, vurderer Statens Serum Institut.

Antallet af personer, der for første gang fik påvist MRSA, der er den methicillin-resistente Staphylococcus aureusfaldt drastisk i 2020 i forhold til 2019. 

Hvor der i 2019 var 3665 antal tilfælde er antallet i 2020 faldet til 2888 tilfælde.

Faldet gælder for alle MRSA-typer, og når man deler tilfældene op i varianten, som stammer fra husdyr, kaldet CC398, og den der ikke gør, non-CC398, er faldet på hhv. 17 procent og 23 procent, ifølge en opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI). 
 
"Grunden til faldet er givetvis mindre aktivitet ifbm. covid-19, både hvad angår konsultationer hos egen læge men også kontakt med sygehuse. Derudover er MRSA overførbare ved tæt person til person kontakt, som der også har været mindre af i 2020", fortæller sektionsleder i SSI Anders Rhod Larsen.

"Dette burde påvirke non-CC398 i højere grad end CC398, da størstedelen af CC398 tilfælde findes blandt personer med direkte svinekontakt", uddyber han.

Hvor stor en andel af smittetilfældene i 2020, der stammer fra mink, er endnu ikke opgjort, men forventes opgjort i april 2021. 

Ifølge SSI's opgørelse for 2019 blev der i 2019 registreret 20 patienter med direkte kontakt til mink samt hos fem af disses husstandsmedlemmer. Det tal er lavere end både 2018, hvor der var 34 tilfælde og i 2017, hvor der var 41 tilfælde.

 

 

Stagnation i foregående år

Efter at have været stigendene siden 2007 var antallet af registrerede tilfælde i 2019 på samme niveau som de tre foregående år. 

Der blev i 2019 registreret 3.657 tilfælde mod 3.669 tilfælde i 2018, 3.579 tilfælde i 2017 og 3.550 tilfælde i 2016. Derved ser det ud til, at den stigning, der er set i antallet af MRSA-tilfælde særligt siden 2007, nu er stort set aftaget, skriver SSI om tallene for 2019.

86 procent af tilfældene blev fundet hos personer med direkte kontakt til grise eller hos disse personers husstandsmedlemmer. Tredive personer havde indirekte kontakt til dyr via deres erhverv som fx slagter eller staldmontør.

Da faldet fra 2019 til 2020 skyldes situationen omkring Covid-19 pandemien kan man ikke nødvendigvis drage nogen erfaring fra faldet.

"I brede termer har vi jo lært noget om betydningen af hygiejne, men meget mere kan man nok ikke sige om det", siger Anders Rhod Larsen.

I 2014 blev der registrereret 1276 tilfælde af husdyr- MRSA og det er det højeste antal hidtil. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle